Bliv klogere på vin og mød ligesindede kvinder til en aften helt uden mænd

AALBORG: Vild med vin? Og kunne du godt tænke dig at møde en masse ligesindede kvinder, mens du bliver klogere på de gyldne dråber? Så er der den oplagte mulighed for dig her.

Perspektivet Interessenetværk inviterer nemlig til vinsmagning og netværk, og det bliver helt uden mænd.

- Hvorfor er det (næsten) altid manden, der skal vælge vinen? Kvinder kan sagtens supplere - så bliver vinvalget jo dobbelt så godt!, skriver arrangør Sina Harbo om arrangementet.

- Her er ingen snobberi og ingen dumme spørgsmål - og vi spytter heller ikke ud - medmindre vi ikke kan lide det, supplerer Sina Harbo.

Vinsmagningen foregår de kommende to fredage, d. 24. september og d. 1. oktober. Det er fra kl. 18 begge dage, og husk at booke billet i linket nederst.

Nu på fredag d. 24. september er der fokus på hvidvine, mens det d. 1. oktober vil være rødvinene, der er i centrum. Du bestemmer selv, om du vil deltage i begge vinsmagninger eller kun en enkelt. Fælles for begge aftner er, at der ingen mænd vil være til stede.

- Altså lige ud over aftenens "sommelier" Niels Christian Wulff, indehaver af Holte Vinlager, der vil stå for selve smagningen. Udover at smage på vinene, bliver du også klogere på vin, så det måske er dig, der næste gang vælger vinen på en hyggelig aften i byen.

Sina Harbo, der er stifter og ejer af Perspektivet Interessenetværk sørger for, at også netværksdelen har værdi. Du er altså garanteret en aften med god vin og netværk.

Prisen er 350 kroner for vinsmagning af enten hvidvin eller rødvin - er du til begge dele, er prisen 600 kroner for begge vinsmagninger. Prisen inkl. let forplejning.

Hvad: Vin og netværk for kvinder

Hvor: Holte Vinlager

Hvornår: Fredag d. 24. september samt fredag d. 1. oktober fra kl. 18.00

Du finder din billet til vinsmagningen her

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...