Kunsten lånte kunstner en halv million: Nu er pengene væk
"Take the money and run", kaldes tomt kunstværk - pengesedler fjernet
Rasmus Enevoldsen Andreasen
AALBORG: Hvad der skulle være en udstilling af et værk, der bestod af to glasrammer fyldt med pengesedler, er nu to tomme glasrammer.
Glasrammerne blev tilsendt til Kunsten i går, men da værket blev pakket ud, var den halve million kroner i kontanter, som skulle have været inde i rammerne, væk.
Det drejer sig om 25.702 euro og 338.122 danske kroner, som skulle illustrere en gennemsnitlig års-indkomst i Østrig og en gennemsnitlig års-indkomst i Danmark.
Pengene havde Kunsten lånt ud til kunstneren Jens Haaning, og indtil videre har han valgt at beholde pengene i stedet for at udstille dem som aftalt.
En kryptisk mail
I går modtog en medarbejder på Kunsten en mail, der indeholdt denne besked:
- Håber, at mit værk er ankommet fra rammemanden i Berlin. Jeg har valgt at lave et nyt værk til udstillingen.
Mailen var fra Jens Haaning.
Lasse Andersson, som er direktør for Kunsten, var ikke på museet, men modtog straks opkald og mails fra de ansatte.
- Nogen fortalte, at de var løbet op i udstillingsrummet og havde pakket kassen med værket ud, og der kunne de med det samme konstatere, at der ikke var nogen penge. Det eneste, de ansatte kunne se, var, at der havde hængt nogle penge, som var klistret op, siger han.
Da Lasse Andersson hørte om de tomme glasrammer, tænkte han som det første over, hvor pengene var blevet af.
- Det tror jeg, vi alle sammen gjorde. Min næste tanke var: Det var jo ikke det, vi havde aftalt.
Tag pengene og løb
I mailen stod der også, at det nye værks titel var "Take the money and run."
Og det har sat nogle tanker i gang hos Lasse Andersson.
- Vi synes, at det oprindelige værk var meget tankevækkende, men nu har han jo givet os noget andet, som virkelig har sat gang i nogle ting. Kunstnere kan sætte spørgsmålstegn ved den virkelighed, vi lever i, og det må man sige, han har gjort.
Jens Haanings oprindelige værker handlede om arbejdslivet og værket om værdien af arbejdslivet.
- Han synes jo bare, at han har gjort det på en ny måde. Så det er ligesom hans take på tingene.
Har beholdt pengene
Jens Haaning har indtil videre beholdt pengene, men årsagen er mere kompliceret end som så.
Han fortæller, at han tidligere har haft en aftale med Kunsten om, at de skulle købe de to værker, som det oprindeligt var meningen skulle udstilles. Men da Kunsten så ville låne de selvsamme værker til udstillingen, besluttede han at lave et andet værk.
Ifølge Jens Haaning har han haft flere løbende aftaler med museet, som ikke er blevet overholdt.
Derudover synes han, det har været en mærkelig måde, Kunsten har håndteret situationen på, hvor de ifølge ham har forventet, at han skulle lægge en del penge ud selv.
Derfor skal værket afspejle hans og andre kunstneres situation.
- Jeg prøver bare at kunne betale min ansatte og min husleje, og så prøver jeg at belyse, hvordan man behandler billedkunstnere fra en institution som Kunsten, siger han.
- Er det en form for hævn?
- Nej, det har intet med hævn at gøre. Jeg har jo ikke brug for de penge, det er jo ikke det. Jeg ved ikke, hvad de forventer, at danske kunstnere forventer. At vi som danske kunstnere lever af vores ægtefæller, bistandshjælp eller invalidepension? siger han og fortsætter.
- De (læs; Kunsten) er jo ikke et museum for samtidskunst, men de er kommet til at hyre en samtidskunstner, og de har fået et værk, der er meget, meget bedre end det, de har betalt for.
Livet er kort
Selvom Kunsten ikke fik det, de havde aftalt, ændrer det ikke på, at værket for alvor har sat nogle tanker i gang hos museumsdirektøren, som på trods af de manglende penge har valgt at udstille billedet.
- Er du nervøs for, om du får pengene igen?
- Nej, det er jeg ikke. Livet er for kort til at gå og være nervøs, så jeg satser bare på, at når vi når til 14. januar, og udstillingen lukker, så har vi pengene tilbage på vores konto igen.
.jpg)
