Klummeskribent Jonny Hefty har fået både lædervest og medlemskab af en knallertklub - uden at eje en maskine

KLUMME: Jeg har fået mig en lædervest. Sådan en rigtig bad motherfucker med rygmærke og det hele. Bare rolig, jeg er ikke blevet rocker, og der er hverken flammer, kranier eller knogler på rygmærket – der er et stort puch maxi logo og et 'ork satme' stofmærke på brystet.

Jeg er nemlig blevet optaget i en vaskeægte knallertklub; Puch Klub Mors, og det er på trods af, at jeg ikke har en Puch Maxi og faktisk aldrig har ejet en knallert. Min rapkæftede rap-makker Jøden og jeg stiftede bekendtskab med Mors-drengene (og nogle få Puch-piger) i forbindelse med optagelserne til tv-serien ”Velkommen i klubben”. Her lånte vi en skinnende rød tandem Puch Maxi, som er bikset ganske fingernemt sammen af to Puch'er og vist er Danmarks eneste. Komplet med to motorer, Arla mælkekasse og den næsten obligatoriske rævehale.

Vi blev så fascinerede af livsstilen og så fine venner med klubbens præsident, Svend, at vi takkede ja til at komme tilbage til Limfjordsøen forrige år, køre med på lidt af den årlige rundtur på øen og spille en koncert til det afsluttende halbal.

I år gik vi all in. Vi mødte op klokken 8.00 til rundstykker og morgenbitter. Stolte som to små knejter i vores nye læderveste med Hefty og Jøden broderet på ryggen. Præsidentens mor havde været så flink at sy stofmærker på for os, og vi havde lånt to seje, sorte hjelme. Vi følte os som et par rigtige bad asses, da vi hoppede på puch'en og høvlede kickstarteren i bund.

Der var ikke mindre end 298 deltagere i Puch Turen 2019; en cirka 85 kilometer rundtur på Sydmors. Det var som at træde ind i en verden, hvor alle var Polle fra Snave. Her var alt fra klassiske knallertbølletyper med rødt nakkehår og cowboyveste til en ældre dame med en T-shirt, hvor der stod 'her kører oldemor' på ryggen... Jeg behøver vel næppe at nævne, at vi kørte på 'jenne Puch'er', som man siger på Mors.

Der var da også Puch'er i alle afskygninger. Fra veteraner og de klassiske røde og grønne Puch Maxi k (kickstart) og p (pedal), til smarte custom knallerter med lirede detaljer. Og selvfølgelig masser af mælkekasser, ølholdere, benzindunke, gejl og rævehaler – en enkelt knallert havde endda en hel ræv hængende.

Der er noget smukt og nærmest ustoppeligt over en konvoj på næsten 300 puch'er, som slanger sig gennem bølgende, gyldne kornmarker, grønne skove og langs Limfjorden. En hær af lædervestklædte bonderøve med nakkehåret frit flagrende i fjordenvinden og en fed følelse af frihed og fællesskab. Skulle man få motorstop, punktere eller komme ud for andet bøvl med knallerten, er der en følgevogn bagest i feltet. Et rullende værksted som sørger for, at ingen efterlades langt ude på bøhlandet.

Det kørte bare derudad og hver gang vi rullede igennem en af øens mange landsbyer, stod beboerne og vinkede, flagede og filmede, så man næsten følte sig som en stjerne i Tour de France. Det er ikke noget ræs, så alle kørte pænt og hensynsfuldt.

Puch Turen er arrangeret af Puch Klub Mors, som vi nu er stolte medlemmer af. Det er niende år i træk, der drønes rundt på øen og deltagerantallet stiger støt år for år. Det er blevet lidt retro-smart at køre knallert, men det har de vist ikke lagt mærke til på Mors. Der gør de det bare.

Knallertklub-kulturen er meget inkluderende, og hvis du har en Puch, er du velkommen til at køre med. Det er en ganske sjov og anderledes måde at være sammen på, og der en masser af fede typer i alle aldre. Vi havde sådan cirka syv pitstop på turen. Både ved en Brugs, hvor landbetjentene dukkede op med store smil på læberne og på forskellige gårde, hvor vi blev budt på diverse forfriskninger. Og så skulle vi alle 298 selvfølgelig have taget årets fællesfoto, som blev skudt på Jens Tyndskids mark fra en drone.

På den skov af rygmærker, der overhalede os, kunne jeg se andre klubber med sjove navne som Vils Angels, Tødsø Tigers og Morsø Maniacs, og der var Puch-entusiaster helt nede fra Sønderjylland. Selv om overvægten af kørerne er mænd, rullede vi også sammen med klubberne Maxi Girls og Puch Moms, som sirligt havde broderet deres rygmærker.

Turen sluttede med et ordentligt halbal med helstegt pattegris, DJ Buggi, stand up comedy og muligheden for at få tatoveret et Puch Maxi-logo... og så skulle vi selvfølgelig også kåre 'årets grimmeste puch', 'årets flotteste', 'årets costum' og finde en vinder i konkurrencen 'årets brænder', hvor det i røg og damp gælder om at trække den fedeste 'fjedter'. Vi skulle selvfølgelig også have en ordentlig røvfuld fyraftensbajere.

Ork satme! Man bliver aldrig for gammel til at begynde at køre knallert.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...