Caféen i midtbyen er samtidig blevet eneforhandler af træstammer fra det prisbelønnede Nørre Aaby Bageri

AALBORG: Er du vild med romkugler - og gerne af den cremede, syndige slags med forskellig smag og godt pakket ind i chokolade?

Så er det her vist noget for dig; Mabel Kafferi på Boulevarden er netop blevet eneste forhandler i midtbyen af de kendte romkugler fra Nørre Aaby Bageri på Fyn. Og det er ikke en hvilken som helst romkugle, den blev kåret som landets bedste af fagfolk på den seneste Food Expo.

Tina Larsen
Romkuglerne er kåret som Danmarks bedste af fagfolk. Privatfoto: Frida Andersen

Onsdag ved middagstid er romkuglerne netop ankommet med kurer i caféen, og ejer Camilla Okkels er fuld af forventning.

- Jeg er så glad for, at vi har fået lov til at sælge romkuglerne, det har været et stort ønske for mig længe. Ligesom med vores konditorkager og kaffe lægger vi vægt på høj kvalitet, og samtidig er romkuglerne et godt supplement til vores cheesecakes, siger hun.

- Vi har også lyttet til, hvad vores gæster har sagt, for flere har spurgt, om vi ville få romkuglerne.

Tina Larsen
Træstammerne her er helt nye i byen. Privatfoto: Frida Andersen

Og nyhederne stopper såmænd ikke her - Mabel Kafferi er også blevet eneforhandler i midtbyen af træstammer fra det prisbelønnede bageri.

- Nu må vi se, om Aalborg også er klar til dem.

Camilla Okkels har i første omgang bestilt et par hundrede romkugler.

- Vi synes, de passer godt ind nu, hvor der snart er Aalborg i rødt og mere liv i byen.

Mabel Kafferi finder du på Boulevarden 6.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...