Frikadeller til 5 kroner hitter

AALBORG: Når man om torsdagen træder ind i Meny, i den nyindviede Kennedy Arkade, bliver man mødt af duften af frikadeller. Det er nemlig hurtigt blevet en ny tradition i delikatessen.

- Det er blevet en stor succes for os, både unge som gamle elsker frikadellerne, fortæller købmand Michael Andersen. Der præsenterede dellerne til kunderne i forbindelse med åbningen.

Konceptet er meget simpelt. Frikadelle produktionen begynder klokken elleve og forsætter så frem til klokken 18.

Det er Martin Carstensen der står i køkkenet og laver dagens produktion efter sin egen opskrift.

- Jeg har lavet 90 kilo fars indtil videre. Jeg hakker fasen og giver den et godt drys krydderi. Der er også godt med løg i, fortæller Martin.

Niels Skovmand
Den første produktion af dagens deller. Foto: Niels Skovmand

- Vi sælger dem til en flad femmer og duften fylder hele butikken, fortæller Michael Andersen.

Frikadelle torsdagen er bare et af de tiltag der er blevet taget i delikatessen i forbindelse med genåbningen.

- Vi startede med frikadellerne i sidste uge og det blev en kæmpe succes, fortæller Michael.

Denne torsdag var Aalborg.nu naturligvis på pinden for at tage en bid af succesen. Vi indtog den sprøde håndelle, uden tilbehør, for at teste smagen.

Den stærkt krydderier frikadelle behagede smagsløgene på den helt rigtige måde og de tydelige løgstykker gav den helt rigtige bid til farsen.

På ugemenuen er der nu to dage der helt sikkert er på plads: Onsdagssneglen og nu! torsdagsdellen. Velbekomme.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...