Kæde har kåret årets station, og i år ryger prisen vores vej

AALBORG: Det er sæson for kåringer af årets dit og dat. Og selvfølgelig har tankstationer også deres egen "årets"-titel. I hvert fald har Q8-kæden netop kåret Årets Q8-station i Danmark 2020.

Og vinderen kan meget vel være en tank, du fra tid til anden lægger vejen forbi. For ud af kædens 108 servicestationer ligger den bedste nemlig her i Aalborg.

Det er holdet bag Q8 på Scheelsmindevej, der kan fejre jul med den helt særlige titel, skriver Q8 i en pressemeddelelse.

- Teamet udmærker sig ved altid at være foran bolden på udfordringer og opgaver og formår at holde fokus på både medarbejderudvikling og varetryk på mad og måltidsløsninger, fortæller en stolt Finn Bøvling, der er distriktschef i Q8 Danmark og forsætter:

- Ikke nok med det, så er de også i fuld gang med en ombygning af stationen, så de fremover kan levere en endnu bedre madoplevelse til kunderne, siger han.

På selve stationen er man da også stolte over at blive hædret.

- Det var virkelig fedt, at vi i første omgang overhovedet blev nomineret til årets station i distriktet, derefter vandt årets station i distriktet og så til sidst også tog prisen som årets station i Danmark, fortæller en stolt Kenneth Sørensen, der er souschef på stationen på Scheelsmindevej.

På Q8 på Scheelsmindevej er medarbejderne stolte over den nye titel som landets bedste. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...