Engang var den byens førende hænge-ud-sted - nu kan du komme med til gravøl

AALBORG: Et kulørt og skævt interiør. Et populært madkort. Fest og farver.

I mange år var Ib Rene Cairo på hjørnet af Reberbansgade og Svendsgade byens førende sted at hænge ud - uden for Jomfru Ane Gade. De senere år har den skiftet ejer ad flere omgange. Senest, da far og søn - Finn og Jesper Bøgedahl - overtog den sidste forår i et forsøg på at puste nyt liv i den aldrende herre. Men forgæves.

Men efter knap 30 år er det nu tilsyneladende endegyldigt slut med den kendte café, opkaldt efter en engang lige så kendt Mellemøst-korrespondent. Ib Rene Cairo er lukket.

Katrine Schousboe
Der er papir for vinduerne i Ib Rene Cairo - og lørdag er der gravøl. Foto: Lasse Sand

Inden måneden er omme rykker en ny café efter planen ind på hjørnet, men inden skal stedet med det underfundige navn sendes godt af sted.

Derfor har ejerne af den nye café på Facebook inviteret til gravøl på lørdag 16. marts.

"Tankerne bag arrangementet er, at mange har haft et tilhørsforhold eller en relation til Ib René, enten ved at arbejde på caféen eller blot ved at komme som gæst", hedder det i opslaget, hvor man lover lidt at drikke og mad på pind til dem, der kigger forbi.

Ved 16-tiden bliver det hvide Ib Rene Cairo-skilt over indgangsdøren symbolsk taget ned, og dermed er det endegyldigt slut med caféen.

Katrine Schousboe
Gravøllet slutter med, at skiltet over døren bliver taget ned. Foto: Lasse Sand
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...