En ny generation betyder også andre behov hos Fjordbyens beboere

Aalborg: Det giver sig selv, at Fjordbyen, der har over 80 år på bagen, står foran et generationsskifte.

Og et sådant er da også i gang i Fjordbyen, hvor der i stigende flytter yngre folk ind. De unge mennesker får også børn

Et meget håndgribeligt bevis på generationsskiftet er da også en fin, ny legeplads med en stor rutsjebane af beton.

- Den er selvfølgelig også lavet af lokale kræfter, for vi har en beboer, der ikke alene er ekspert i beton - han har også alle de nødvendige tilladelser til at bygge en legeplads, siger Peter Skov.

- Og i dag må børn jo ikke slå sig, så det kan ikke nytte, vi ikke har styr på det, kommer det lunt fra Rye Thomsen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at generationsskiftet, der på mange måder står i kontrast til det oprindelige, lidt skæve Fjordbyen, ikke er blevet taget lige godt i mod af alle.

- Det er da noget, vi snakker om, og som bliver debatteret her, fordi et generationsskifte også kan betyde nogle ændringer, som ikke synes er så velkommen, siger Rye Thomsen.

- Men i bestyrelsen velkommer vi de nye, yngre kræfter, fordi de har kræfter og ideer, der kommer Fjordbyen til gode, siger han.

- Og ofte har de jo også kræfter til at gøre noget ved de projekter, som Aalborg Kommune gerne ser, at vi sætter i søen, supplerer Peter Skov.

De er enige om, at placeringen foran Kultur centret er helt perfekt og en god måde at forene op til flere generationer på.

- Det er da smart, for på den måde kan forældre og bedsteforældre sidde her og få en bette ting, mens børnene hygger på legepladsen, siger Rye Thomsen og smiler fornøjet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...