Nu er der markeret med striber ved den nye busgrav på Kastetvej.
Livet her

Busgraven har mange ofre: Nu sker der noget

Efter mange uheld ser der nu ud til at ske noget ved busgraven på Kastetvej

05. januar 2023 kl. 15:43

AALBORG: Der er nærmest ikke gået én dag, hvor en bilist ikke har måttet hjælpes op ad den nye busgrav på Kastetvej.

Nogle er sluppet med skræmmer, andre har fået totalskadet bilen - og egentlig mener Aalborg Kommune, at de har gjort, hvad de kunne for at markere de radikale ændringer i trafikforholdene omkring Kastetvej.

Det fortalte Plusbus' projektchef Niels Bresemann til aalborg:nu i mandags.

I dag er der så blevet tilføjet ekstra markeringer ved den nye busgrav.

Ved ni-tiden i morges kunne man nemlig se rumleriller blive lavet. De skal få køretøjer til at bremse op, når de nærmer sig busgraven.

Markeringerne har altid været en del af planen for Plusbus-banen, men på grund af vejret har det ikke været muligt at lave dem før nu, fortæller Niels Bresemann i dag.

- Jeg håber selvfølgelig, at de kommer til at fungere som ekstra foranstaltning mod, at bilisterne kører i busgraven, lyder det fra projektchefen.

Kastetvej - og den nye busgrav - åbnede for et par uger siden.

Annonceret indhold

Nyeste