Netop nu er Aalborgs centrale madgade spærret.
Livet her

Central gade i midtbyen spærret

Der går dog ikke længe, før du igen kan køre igennem gaden

07. februar 2023 kl. 15:36

AALBORG: Det er ikke så lidt, der bliver gravet op rundt omkring i Aalborg i disse tider, og nu er én af midtbyens centrale gader også ramt af vejarbejde.

Reberbansgade er nemlig spærret for gennemkørsel i den ende, der ligger ud mod Urbansgade.

Følger det planen, går der dog ikke længe, før du igen kan køre gennem den populære madgade - lige nu gælder gravetilladelsen nemlig til og med fredag 10. februar.

Det oplyser Henrik Jess Jensen, der er afdelingsleder i forvaltningen By og Land hos Aalborg Kommune.

- Det er et nyt stik, der skal koble en ejendom til fjernvarme i Reberbansgade, fortæller han om gravearbejdet i Reberbansgade.

I alt gives der 6500 gravetilladelser om året fra Aalborg Kommune til gravearbejder. 

- Mange synes måske, at gravearbejdet er træls, men vi har en høj aktivitet, fordi mange skal have anlagt fiber til internet, kloak og kobles til fjernvarme. Og det er jo bare fantastisk, lyder det fra Henrik Jess Jensen.

Annonceret indhold

Nyeste