Med et nyt indkøb kan Aalborg City opfylde et ønske hos de brands og butikskoncepter, der endnu ikke er kommet til Aalborg.
Livet her

Den her investering kan få nye butikskoncepter og brands til Aalborg

Nu får Aalborg City noget, som man har efterspurgt længe 

30. maj 2023 kl. 08:00

Hvor mange mennesker besøger egentlig midtbyen, hvilke gader er mest besøgte, og hvornår indfinder de besøgende sig.

Det har Aalborg City ingen tal på i dag, men det kommer til at ændre sig i fremtiden.

Bevægelsesmønstre

For nu investerer Aalborg City i et besøgsanalysesystem, der via opsatte sensorer kan indsamle data om besøgende i midtbyen. Den nye viden skal give Aalborg City, kommunen, byens erhvervsmæglere, og andre med erhvervsinteresser i midtbyen nogle brugbare data om bevægelsesmønstrene i byen. 

Der er en meget vigtig målgruppe, der efterspørger netop de oplysninger, der nu skal indsamles. For hvis man skal tiltrække nye brands og butikskoncepter til midtbyen, kræver det data.

Hvor er trafikken?

- Vi får af og til henvendelser fra brands, som ikke er i byen i forvejen og som overvejer, om de vil til Aalborg, så forventer de, at vi har noget talmateriale, hvor de kan se, hvor der er trafik i byen, og hvor er det interessant for dem at placere deres butikker, siger Jes Asmussen, der er citymanager i Aalborg City.

Det nye system, der via sensorer tæller besøgende, ventes indført i juli eller august.

Annonceret indhold

Nyeste