
Alle kommunens seks genbrugspladser holder lukket en enkelt dag, da forsyningens medarbejdere deltager i et fælles arrangement. Foto: Aalborg Forsyning
Denne dag er kommunens genbrugspladser lukkede
Årsagen er, at medarbejderne på genbrugspladserne deltager i et fælles arrangement
AALBORG: Hvis du planlægger et besøg på genbrugspladsen inden weekenden - så bør du læse med her. Du risikerer nemlig at køre forgæves, hvis du skal aflevere dine papkasser eller dit byggeaffald.
- Alle vores genbrugspladser holder nemlig lukket fredag 20. januar 2023. Årsagen er et fælles arrangement for alle pladsens medarbejdere, sådan skriver Aalborg Forsyning i et opslag på Facebook, og fortsætter:
- Vi beklager ulejligheden, men vi glæder os til at hoppe i arbejdstøjet igen og se dig en anden dag.
Du finder kommunens seks genbrugspladser i henholdsvis Aalborg, Nørresundby, Hou, Gandrup, Storvorde og Nibe.
Åbningstider og anden info om genbrugspladserne er på Aalborg Forsynings hjemmeside eller på Facebook.