Når sandet ikke længere skal være på Havnefronten, bliver det genbrugt her i Vestre Fjordpark.
Livet her

140 tons sand bliver afleveret på Havnefronten i helt særlig anledning

Glæd dig til stor idrætsevent samt fest for publikum med tribune, speaker og musikanlæg lige midt i byen

20. maj 2023 kl. 06:38
Opdateret kl. 09:30

AALBORG: Det er en af sommerens helt store events, og det kommer til at sætte sit præg på bybilledet, når Aalborg er vært for DM-ugen til sommer.

Og i den forbindelse bliver der blandt andet kørt hele 140 tons sand ind på Havnefronten i forbindelse med DM i Beachvolley. 

Jesper Skovmark (t.v.) spiller for Aalborg Beachvolley Klub til DM i Aalborg.

Det fortæller Aalborg Kommune på Facebook:

- DM i beachvolley bliver en strandfest på havnefronten under DM-ugen.

- DM i beachvolley er for første gang en del af DM-ugen i Aalborg.

- Der bliver kørt 140 tons sand ind på betonen på Honnørkajen til en beachvolleybane, så spillerne får et perfekt udstillingsvindue for sporten.

- Der er også lagt op til en fest for publikum med tribune, speaker og musikanlæg midt i Aalborg

 -Der bliver også spillet DM i beachvolley på fem baner i Vestre Fjordpark.

I øvrigt så bliver de 140 tons sand til beachvolleybanen efterfølgende genbrugt i Vestre Fjordpark.

DM-ugen i Aalborg finder sted 21.-25. juni, det er en slags mini-ol på dansk jord med 35 forskellige sportsgrene, og 200 danmarksmestre skal findes i løbet af fire dage.

2.500 atleter og officials deltager, og bag eventen står Danmarks Idrætsforbund i tæt samarbejde med Aalborg Kommune, de mange specialforbund og lokale foreninger.

Annonceret indhold

Nyeste