Aalborg skal helst være en attraktiv by at bo i, og derfor medvirker kommunen også i en undersøgelse af, hvad  aalborgenserne sætter mest pris på.
Livet her

Dette får folk til at vælge Aalborg

Ny undersøgelse afslører, hvad der gør byen ved Limfjorden attraktiv at bo i

23. september 2022 kl. 18:08

AALBORG: Hvad er det, der gør Aalborg til en attraktiv by at bo i? Det kommer en ny borgerundersøgelse med række bud på, og på førstepladsen finder man - ikke overraskende - "tryghed mod blive udsat for kriminalitet" (34 pct.) stærkt forfulgt af "boliger til fornuftige priser" (29 pct.).

- Tryghed mod at blive udsat for kriminalitet er noget, der fylder utroligt meget. Og det gør det jo ikke kun i Aalborg - men også i alle de andre kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, og derfor er den oplevede tryghed også noget, vi skal have et stort fokus på i forhold til at forebygge kriminalitet og sikre en større oplevet tryghed, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).

Aalborg deltog i 2017 i en lignende undersøgelse, og lige som dengang er der også her i 2022 resultater fra landets øvrige storbyer.

- I forhold til boliger til fornuftige priser er noget af det, vi har gjort rigtigt meget ud af, at sørge for, at der er blevet bygget nok. Mens man i nogle af de andre større byer i Danmark - for eksempel Aarhus og København og til dels også Odense - har en markant boligmangel, der gør, at huslejerne jo kommer rigtigt højt op, og gør det svært at få en bolig. Og der er Aalborg jo anderledes på den måde, at vi har et fornuftigt udbud, der gør at alle kan få en bolig, og at huslejerne slet ikke stiger i samme grad, som man ser det andre steder, forklarer Thomas Kastrup-Larsen.

Udover billige boliger og kriminalitet peger aalborgenserne også forhold som "ren luft" (26 prct.), "nærhed til grønne områder" (25 pct.), "god ældrepleje" (22 pct.) og "et varieret udbud af indkøbsmuligheder og restauranter"(25 pct.) som noget af det, der vejer tungest for dem, når de skal beslutte sig til, hvor de vil bo.

Annonceret indhold

Nyeste