Efter uheld på uheld: Ingen hjælp at hente fra kommunen
- Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at markere de radikale ændringer i færdselsforholdene, mener Plusbus' projektchef
AALBORG: Man skulle tro, det var løgn.
Men det er det faktisk ikke.
Hver dag er der nemlig bilister, som er kørt i busgraven på Kastetvej, siden den centrale vej i Vestbyen genåbnede for bare et par uger siden.
Og det til trods for, at der ellers er skiltet i alle tænkelige retninger.
Det mener Niels Bresemann, som er projektchef for Plusbus i hvert fald, at der er.
- Vi har både opsat de reglementerede skilte, som man skal ifølge vejloven, men faktisk også nogle store gule skilte tæt på, fortæller han.
- Så det er et spørgsmål om, at folk skal vænne sig til, at de ikke kan køre den vej mere.
Hvis problemet forsætter, er Niels Bresemann dog ikke afvisende overfor, at man bør kigge på om, skiltningen er god nok.
Men indtil videre er det altså bilisternes eget ansvar at være opmærksomme på skiltningen på den nye vej, mener projektchefen for Plusbus.