Tornhøjskolen er en af de skoler, der må lukke.
Livet her

Første skolelukning i årtier: Forælder er bekymret

Skoler i Aalborg lukker

01. februar 2023 kl. 06:07

Flere forældre i Aalborg blev mødt af en overraskelse, da de åbnede Aula mandag aften.

Tornhøj Skolen og Byplanvejens Skole i Aalborg Øst skal lukkes og sammenlægges med to andre skoler i nærheden, Herningvej Skole og Seminarieskolen, skriver Nordjyske.dk

Nina Harbo Stilling er forælder til to børn, der går på Byplanvejens Skole, og hun er både bekymret og utilfreds med, at Aalborg Kommune nu vil lukke skolen. 

- Jeg synes, Byplanvejens Skole har noget helt unikt som en lille folkeskole i en stor by, som vi ikke kan finde andre steder. Den unikhed er i virkeligheden også succesen bag at få selv dem med færre ressourcer igennem et godt skoleforløb. Og det kan jeg være bekymret for, hvad der skal ske med, siger hun.

Forældrene blev først opmærksom på lukningen mandag aften, og Nina Harbo Stilling mener, det er ærgerligt, at forældrene ikke har været en del af processen.

- Det er problematisk. Jeg kan jo se, at det har været på tegnebrættet siden 2019, og der kunne jo være nogen, der havde valgt anderledes, da man skulle vælge skole, hvis man havde vist det her, siger hun.

Hvis planen bliver vedtaget i byrådet, skal ændringerne gå igennem efter sommerferie i 2024.

Annonceret indhold

Nyeste