I dag er første gang, der er testkørsel med passagerer i Plusbus.
Livet her

I dag sker det: Plusbus kører med de første passagerer

Der er flere testkørsler i løbet af dagen - og de kommende søndage

03. september 2023 kl. 06:37

Arbejdet med at gøre klar til Plusbus har fået masser af opmærksomhed de senere år, og nu er busserne klar til testkørsel - med passagerer.

Og vil du være blandt de første, så er det i dag, søndag, du kan stige ind i bussen på linje 2. Vær dog opmærksom på, at der også kører almindelige busser på linje 2 på dage med testkørsel, så du kommer ikke til at møde en Plusbus på alle afgange.

Der er også testkørsler med de 25 meter lange busser 10. og 17. september.

Chaufførerne har kørt testkørsel med tomme busser, og når det nu sker med passagerer, er det for at sikre, at chaufførerne mærker, hvordan bussen er at køre, når der er mange mennesker med og dermed mere vægt på.

Det er selvfølgelig også for, at chaufførerne får en fornemmelse af, hvordan af- og påstigning udspiller sig ved plusbusstationerne, når mange kunder skal af og på. Det skriver sekretariatet for Plusbus på sin hjemmeside.

Plusbus bliver indviet og dermed officielt sat i drift 23. september.

Annonceret indhold

Nyeste