Aalborg Kommune er i dialog med en investor, der ønsker at etablere dagligvarehandel tæt på meget trafikeret strækning.
Livet her

Investor vil etablere dagligvarebutik tæt på meget trafikeret strækning

Aalborg Kommune er i dialog med en investor, der gerne vil etablere en dagligvarebutik

25. januar 2023 kl. 17:27

AALBORG: Den store bygning ligger lige ud til en af de meste trafikerede strækninger i Aalborg.

Tidligere har bygningen huset kontorer og Aalborg Universitetsbibliotek, men statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme A/S, har solgt bygningen på 8000 kvadratmeter, og nu venter der en helt ny anvendelse af de mange kvadratmeter, der ligger op ad rundkørslen ved Universitetsboulevarden/Langagervej.

Dialog

Aalborg Kommune har i øjeblikket dialog med en ansøger, der gerne vil etablere en dagligvarebutik i bygningen på adressen Langagervej 2. Her er der ifølge kommuneplanen mulighed for at etableres sådan en butik.

- Vi skal nok blive bedre forsynet, det er vi ikke i tvivl om. Vi har løbende folk fra diverse dagligvarekæder forbi. De spørger altid, om vi har områder, som de kan etablere sig på. Vi peger dem jo i retning af, hvad vi ved, der står i kommuneplanen, siger by og landskabsrådmand Jan Nymark Thaysen (V).

Ifølge afdelingsleder i by og landskabsforvaltningen, Henrik Thomsen, taler man med køberen af  Langagervej 2 i øjeblikket.

- Der er opstartet en indledende dialog med køber, som skal operere indenfor den ramme, der nu er, som betyder, at der både kan være butikker til lokalområdets forsyning samt bebyggelse, uddannelse og så videre, siger Henrik Thomsen.

Annonceret indhold

Nyeste