Runners Lab lukkede butikken i Urbansgade for kort tid siden. 
Livet her

Løbesko er gået i stå: Kendt butik er gået konkurs

Startede i 2006, men nu er det slut

08. februar 2023 kl. 08:01

Der er ikke fart i løbeskoene mere. 

Runners Lab - et aalborgensisk firma, der har specialiseret sig i salg af løbesko - kom mandag under konkursbehandling ved Retten i Aalborg. 

Firmaet har eksisteret siden 2006, og blev startet af Peter og Dorte Mousten. Dengang hed det Løbekompagniet. 

Indtil i år havde firmaet også en fysisk butik i Urbansgade i Aalborg, men den havde sidste åbningsdag 21. januar. I stedet blev al aktivitet samlet på firmaets lager og kontor på Nørholmsvej ved Aalborg. 

Men nu er det ligeledes lukket. Også firmaets hjemmeside er lukket - her fremgår det dog, at den kun midlertidigt er ude af drift. 

Peter Mousten har ingen kommentarer til konkursen. 

Kurator er advokat Rune Hyllested. 

Annonceret indhold

Nyeste