Nu kan du igen besøge den populære Bytteboks i Vestbyen.
Livet her

Så er den populære Bytteboks tilbage - her står den

Det er helt gratis at finde og bytte genbrugsting

02. september 2023 kl. 12:32

Så er der godt nyt til dig, der elsker genbrug og gratis ting - for den populære Bytteboks er nemlig tilbage i Vestbyen.

Først på ugen var der endnu ikke så mange ting på hylderne.

Bytteboksen er et forsøg, hvor den bliver stillet op på flere lokationer i området, og dermed har du mulighed for at dele og bytte ting med andre - helt gratis.

Tilbuddet er ret simpelt - du kan aflevere ting, du ikke længere bruger - og tage noget andet med hjem fra hylderne.

I Bytteboksen kan du både aflevere og finde eksempelvis bøger, spil, porcelæn, køkkenudstyr, tøj og interiør.

Bytteboksen er nu landet på Suensonsgade i Vestbyen, hvor den skal stå i yderligere fem uger, derefter skal den tilbage til Herluf Trolles Plads i en periode, inden forsøget er slut.

Fakta om Bytteboksen:

Bytteboksen er kun til genbrug og ikke til affald. 

Bytteboksen er til mindre ting, som du selv kan bære uden brug af hjælpemidler. 

Bytteboksen er for alle og har åbnet døgnet rundt.

Annonceret indhold

Nyeste