Politikerne ser på, hvor der kan spares strøm, og det bruger skøjtebanen på C. W. Obels Plads en del af.
Livet her

Så meget strøm bruges der på at holde skøjtebanen kørende

Skal skøjtebanen droppes i år for at spare på strømmen, det er et dilemma, mener rådmand 

24. september 2022 kl. 10:14

AALBORG: Opgaven er at spare på varme og strøm, så der er nok til alle.

I Aalborg Kommune er planlægningen og overvejelserne i fuld gang, og på mandag skal politikerne i sundheds- og kulturudvalget ud på isen i spørgsmålet. For her skal politikerne se på beregninger på energitunge faciliteter og aktiviteter på fritidsområdet deriblandt skøjtebanen på C. W. Obels Plads.

En beregning viser, at der bruges 160.000 KWh på at skøjtebanen fra november til marts. Til sammenligning bruger en gennemsnitsdansker cirka 1600 kWh el om året, mens en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn typisk har et elforbrug på ca. 4.000-4.500 kWh om året.

- Det er et dilemma, for på den ene side, så skal vi spare på strømmen, der hvor vi kan, og på den anden side skal vi heller ikke gøre den her vinter fuldstændig trist på enhver måde, siger sundheds- og kulturrådmand Jes Lunde (R) om skøjtebanen.

Han har ikke på forhånd taget stilling til skøjtebanens skæbne i år, men han vil være lyttende. 

Annonceret indhold

Nyeste