Siden Kastetvej åbnede 20. december, er op mod 20 bilister kørt i busgraven.
Livet her

Se videoen: Får du øje på skiltene?

Du skal være vaks, når du kører gennem Poul Paghs Gade - ellers kan du nemt køre i busgraven

11. januar 2023 kl. 06:01

AALBORG: Vi har både grint og grædt, når den ene uheldige bilist efter den anden er kørt i den nye busgrav på Kastetvej.

Men vi har også undret os.

For har Aalborg Kommune og resten af det ophidsede kommentarspor på Facebook entydigt ret i, at bilisterne bare skal se sig for, når de færdes omkring Kastetvej?

Eller kan der være noget om, at skiltningen efterlader lidt at ønske, når uheldet trods alt har ramt op til 20 bilister indenfor kort tid?

aalborg.nu har taget sagen i egen hånd og undersøgt sagen - og kan nu med video dokumentere en mangelfuld skiltning, når du kører ad Poul Paghs Gade, der leder ud til Kastetvej, som pt. er lukket land for bilister af hensyn til den nye Plusbus-bane.

Se videoen her: 

I krydset mellem Poul Paghs Gade og Kastetvej er der kun skiltet på den ene side af krydset. Skiltningen er placeret, så du ser skiltene, når du kører fra Spritten og mod Valdemarsgade.

Kommer du fra den anden side af krydset er der ingen skilte, der angiver, at du ikke må dreje ind på Kastetvej.

Her kan man altså nemt komme til at køre ned ad Kastetvej, hvis man som bilist ikke ved bedre - eller bare kommer udenbys fra og ikke er bekendt med det årelange vejarbejde, Kastetvej har været under.

Annonceret indhold

Nyeste