Varmeprisen stiger, og det er der en særlig årsag til. 
Livet her

Smeltet ledning er skyld i at din varmepris stiger

Man arbejder stadig på endeligt at klarlægge årsagen til nedbruddet på Nordjyllandsværket, så det ikke sker igen

20. november 2022 kl. 08:47

AALBORG: Det kom formentlig bag på de fleste af de 180.000 varmeforbrugere under Aalborg Forsyning, at der mandag blev varslet en prisstigning på fjernvarmen på 15 procent, eller hvad der svarer til en ekstraregning på 2000 kr. årligt for et standardhus på 130 kvadratmeter.

Men fra 1. december sættes prisen altså op. Det skyldes flere faktorer, men en ledning spiller hovedrollen i prisstigningen. For 5. juli i år fik man et havari på Nordjyllandsværket, der står for 60 procent af fjernvarmen. En fejl i en generator gjorde bl.a., at Nordjyllandsværket ikke længere kunne producere strøm, og dermed gik man glip af en guldrandet forretning grundet de historisk høje afregningspriser på el.

Fejlen skal findes i en af de ledninger, der skal føre strømmen ud på nettet.

- Men det der sker, er at et lille stykke af en af ledningerne smelter. Problemet er bare, at det her kobber fordeler sig rundt i hele maskinen. Og det betyder, at det hele lyser rødt, siger direktør i Aalborg Forsyning, Søren Gais Kjeldsen.

Man fandt fejlen og kom i drift igen 27. oktober, men årsagen til nedbruddet er "ikke endeligt klarlagt".

Direktøren peger på, at nedbruddet er "den udløsende faktor" for prisstigningen på varme. 

Annonceret indhold

Nyeste