Den danske verdensstjerne lægger vejen forbi Aalborg på sin næste turné

Opdateret 02. november 19.44 med en præcisering af, at det er DTD Group, der arrangerer koncerten i samarbejde med en række andre aktører.

AALBORG: Kan du også skråle med på hits som Drunk in the morning, Mama said, 7 years og Love Someone?

I dag har Lukas Graham slået næsten alle salgsrekorder inden for dansk musik, og med singlen 7 Years har Lukas, Mark og Magnus cementeret sig som et af verdens mest eftertragtede bands. I 2019 kunne de melde udsolgt på fem danske arenakoncerter i Royal Arena og Jyske Bank Boxen for i alt 80.000 mennesker - det skriver Musikkens Hus på deres hjemmeside.

Lukas Grahams hits er kendte langt udover Danmarks grænser, men nu er de altså igen tilbage med en koncert her i Danmark, og endda i vores helt eget Aalborg.

Festen går ned d. 13. august 2022 ved Trekanten Nørresundby. Det er DTD group i samarbejde med United Stage, Nibe Festival og Musikkens Hus, der arrangerer koncerten.

Du kan købe din billet på tirsdag 2. november fra klokken 9.00 til den nette pris af 490 kroner.

Læs mere om koncerten her.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...