LykkeLiga har lige modtaget Muskelsvinfondens Plads til forskelle pris. Nu er Lykkeliga i finalen om endnu en stor pris. privatfoto

Danskernes Idrætspris uddeles 6. januar

AALBORG: Lykkeliga er klar til finalen om Danskernes Idrætspris, som uddeles 6. januar ved DR’s sportsshow Sport 2017.

Prisen, som e-boks, Dansk Idrætsforbund og DR p4 står bag, og er på 100.000 kr. De to øvrige i finalen er Aktive familier i Hørning og FC Thy Piger.

DIF’s bestyrelse udvalgte tirsdag 5. december 2017 de tre finalister, der fortsat er med i dysten om at vinde Danskernes Idrætspris og de 100.000 kroner, der følger med.

Der var i alt otte initiativer fra hele landet at vælge imellem for bestyrelsen. De otte initiativer var fundet ved en afstemning i de regionale P4-distrikter, hvor 14.267 danskerne deltog. I alt var der indstillet 229 forskellige idrætsinitiativer.

DIF har udvalgt de tre finalister på baggrund af en række kriterier. Initiativerne skal i særlig grad gavne den lokale foreningsidræt og styrke fællesskabet og glæden ved at være aktiv i en idrætsforening. Derudover skal initiativerne kunne stå som inspiration for andre.

DIF’s formand, Niels Nygaard:

’"Lykkeliga" er et spændende initiativ, der viser, at alle børn og unge - også udviklingshæmmede - kan have stort udbytte af foreningsidræt. Initiativtager, Rikke Nielsen, er en frontkæmper, der har skabt et unikt tilbud for en gruppe, som ’raskidrætten’ i mange år ikke har haft nok fokus på. Nu går børn med blandt andet Downs syndrom til ugentlig træning og spiller kampe mod lykkeligahold fra andre byer. Det er et eksempel, som andre kan lære af."

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail