Her er inspiration til, hvad du kan lave de kommende dage

AALBORG: Weekenden står for døren, og mens det for nogen er lig med afslapning inden døre er her nogle bud på, hvad du kan lave de kommende dage, hvis du trænger til at komme ud.

Tina Larsen
Gigantium byder på masser af inspiration den kommende weekend til dig, der er glad for at stå på ski. Arkivfoto

Danmarks største ski-outlet

Er du bare vild med at stå på ski - men mangler måske lige at friske udstyret lidt op? Så er der masser af inspiration at hente, når Danmarks største ski-outlet gæster Gigantium i morgen og søndag.

Formentlig har mange af os også stadig den skiferie til gode, som slet ikke var mulig sidste år. Og mens vi går og venter på at finde ud af, om vi nu kommer afsted eller ej - så kan du jo opgradere din garderobe og blive helt klar til pisterne hos SkiOutlet.

Hvad: SkiOutlet

Hvor: Gigantium på Willy Brandts Vej 31

Hvornår: Lørdag 8. og søndag 9. januar klokken 10 til 16

LÆS OGSÅ: Danmarks største ski-outlet kommer til Aalborg

Karneval og AKKC tænder lys i Kildeparken

Der bliver bogstavelig talt tændt lys i mørket, når Aalborg Kongres & Kultur Center sammen med Aalborg Karneval inviterer til lysfest i Kildeparken fra på søndag, den 9. januar.

Første udgave af Lys i Mørket fandt sted i december 2020, og blev skabt med ambitionen om at skabe lys og glæde for aalborgenserne i en mørk tid. Den mørke vintertid er desværre endnu en gang præget af restriktioner og aflysninger i kulturlivet, så der er mere end nogensinde behov for lys i mørket. Sådan skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Lysfesten går officielt i gang på søndag, når mørket falder på.

Hvad: Lys i Mørket

Hvor: Kildeparken

Hvornår: 9.-30. januar

LÆS OGSÅ: Populær lysfest vender tilbage: Aalborg Karneval og AKKC tænder lys i mørket

5 steder du kan gå en tur

Måske er det, du har allermest lyst til her efter jul og nytår, at komme ud i det fri og gå en rask tur?

Tina Larsen
Østerådalen er et populært område året rundt og bliver brugt flittigt af både gående, løbere og cyklister. Arkivfoto: Martin Damgård

Mulighederne er mange, når vi er tæt på både natur og fjord. Holder du af det bynære er Havnefronten altid et bud, og stadig tæt på centrum finder du smuk natur i både Mølleparken og Østerådalen.

Blot lidt længere ude end City Syd finder du Drastrup Skov, der ligesom Lundby Krat altid er et besøg værd.

Vi har tidligere samlet info om de forskellige områder i en særlig guide, som du finder lige her

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...