Se her hvornår du skal møde op til de forskellige events
AALBORG: Sallings populære julebelysning bliver tændt, og som en ekstra gave får du en minikoncert med Pernille Rosendahl.
Det foregår på Nytorv i eftermiddag - og forinden er det nye byrum samt Plusbus-stationen på Østerågade såmænd blevet indviet med gratis hotdogs og taler.

Så alt i alt kan vi vist godt love, at der er lagt op til en festdag på det nyrenoverede torv, hvor byggerod og forhindringsløb nu hører fortiden til.
Nytorv og Plusbus-stationen bliver officielt indviet, når rådmand Hans Henrik Henriksen holder tale i dag klokken 12 - og frem til klokken 14 er kommunen vært for hotdogs og øl/vand.
Klokken 17 bliver de tusinde funklende julelys i Sallings udsmykning tændt, og umiddelbart efter er der minikoncert med Pernille Rosendahl.
Du finder hele programmet for stormagasinets lystændingsfest her