
Farvelfest for store bededag: Her får du gratis hveder, kaffe og kakao
Der vil også være livemusik - og mulighed for at shoppe
AALBORG: Sjældent har den været så omtalt som nu - det handler selvfølgelig om store bededag og den politiske beslutning om at afskaffe den, ikke mindst.
Det betyder, at flere steder nu tager afsked med store bededag med manér. Også i Aalborg Storcenter, hvor du er inviteret til farvelfest.
På sin hjemmeside skriver storcenteret, at eventen finder sted i morgen, torsdag 4. maj på Centertorvet. Og du er inviteret til gratis hveder, kaffe og kakao i tidsrummet klokken 16 til 19.
Der vil være livemusik fra kl. 15.
Eventen markerer også åbningen af Nordjysk Madfestival.