Sammen med folkene fra Wildebeest åbnede Kolbrún  Gunnarsdóttir Norður i Reberbansgade i starten af året. Nu udvider hun det plantebaserede koncept.
Mad & Drikke

Godt nyt til de madglade: Plantebaseret restaurant udvider

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Aalborgs eneste plantebaserede spisested åbnede

22. marts 2023 kl. 12:47

AALBORG: Du får grøntsager på måder, du måske ikke normalt ville, når du besøger Norður i Reberbansgade. Restauranten er det eneste plantebaserede spisested i Aalborg og åbnede 5. januar i år.

Norður har således "kun" eksisteret i lidt over to måneder, men nu er spisestedet allerede klar til at udvide konceptet.

Fra 6. april er kan du nemlig ikke kun booke bord til frokost, eftermiddag og aften, men formentlig også til morgen og formiddag - anledningen er, at Norður udvider med et nyt brunch-koncept.

Det oplyser kvinden bag, Kolbrún Gunnarsdóttir, i et opslag på Facebook - lige som hun overfor aalborg.nu også bekræfter, at der er lækre brunchnyheder på vej.

Hvad vi helt præcist kan forvente af plantebaserede brunchretter, må vi dog vente lidt endnu med at løfte sløret for. I disse dage er Kolbrún Gunnarsdóttir nemlig i gang med at lægge sidste hånd på det nye koncept.

- Men jeg glæder mig til snart at kunne fortælle mere, siger hun til aalborg.nu.

Du finder Norður i Reberbansgade 16B.

Annonceret indhold

Nyeste