Valdemarsro-foodtrucken er fyldt med søde sager, når den gæster Aalborg i forbindelse med udgivelsen af den fjerde bog i den populære kogebogsserie. <i>Pr-foto: Politikens Forlag</i>
Mad & Drikke

Gratis cookies og kage: Valdemarsro-bil gæster Aalborg

Hvis du er vild med kage, må du ikke gå glip af dette event  

23. september 2022 kl. 15:09

AALBORG: Hvis du nogensinde har googlet en opskrift, er du højst sandsynligt stødt på Valdemarsro, der er en af Danmarks største madblogs, eller måske hiver du flittigt en af bestseller-kogebøgerne frem derhjemme, når du skal lave mad. 

Nu kan du i hvert fald tilføje endnu en kogebog til samlingen, fordi Ann-Christine Hellerup Brandt, der er kvinden bag Valdemarsro, er netop aktuel med sin fjerde kogebog – denne gang en sød en af slagsen. 

For at fejre udgivelsen af den nye bog Valdemarsro kager og desserter, kommer den lyserøde foodtruck forbi Aalborg og serverer gratis cookies og lækre smagsprøver til de heldige fremmødte. 

I den nye bog til det søde køkken finder du over 150 opskrifter på kager, desserter og is, der kan give anledning til mange hyggelige stunder og lækre kage- og dessertoplevelser. 

Foodtrucken kommer forbi onsdag 5. oktober mellem kl. 15-17 ved Aalborg Boghandel på Østerågade 6.

En af efterårets helt store nyheder er Valdemarsro kager og desserter, som du nu kan finde i butikkerne.  <i>Pr-foto: Politikens Forlag</i>
Annonceret indhold

Nyeste