Helmuth-ejer i mareridt: Snydt for en million
Restauratør Mathias Walther blev lovet et eventyr i Dubai. Men det hele var et fatamorgana, der trækker tråde til Aalborg og en kendt nordjysk konkursrytter
NORDJYLLAND: Det skulle have været et eventyr.
I stedet endte det med næsten at koste Mathias Walther hans forretning og hjerteblod, Helmuth Bar og Kitchen i Aalborg.
Personerne bag et kæmpe event i udlandet har snydt ham for en million kroner.
Det har fået store konsekvenser.
Det tidligere driftsselskab bag Helmuth ApS er netop gået konkurs. Og Mathias Walther har lånt to millioner kroner af private investorer for at redde restauranten.
Takket være lånet har han kunnet føre baren og caféen videre i et nyt selskab.
- Så Helmuth lever. Vi lukker ikke. Der er stiftet et nyt driftsselskab, og vi kører videre helt som før.
- Men var jeg ikke blevet snydt, var det her aldrig sket, siger Mathias Walther.
Nordjyske kan nu - på baggrund af en lang række interviews og dokumenter - fortælle, hvordan eventet i Dubai trækker tråde til Aalborg, og hvordan en omstridt nordjysk erhvervsmand i samarbejde med en anden aalborgenser snød danske virksomheder - herunder flere nordjyske - på stribe. Læs mere om det her.