Når julemarkedet slår dørene op om et par uger, kan du smage mad fra to nye madboder.
Mad & Drikke

Mums! Julemarked får nye madboder

Se her, hvad de nye madboder har at byde på

02. november 2022 kl. 14:35

AALBORG: Julemarkedet på Gammel Torv er allerede ved at blive sat op, og nu kan Aalborg City på deres Facebook-side løfte sløret for to nyheder, du i år kan opleve. 

Hanstholm Fish & Chips får en hytte på det populære julemarked, hvor de laver en nyfortolkning af den britiske gammeldags fish & chips. Her er fisken frisk og udvalgt på Hanstholm Fiskeauktion, og du får den i en sprød øl-dej med pommes frites, citron og en hjemmelavet tatarsauce.

Hos Hanstholm Fish & Chips kan du også få fiskefrikadeller, ligesom du også kan købe vand, sodavand og øl.

Udover Hanstholm Fish & Chips åbner der også en ny madbod, hvor du kan smage et væld af lækker grillmad.

Blandt andet kan du få spiralkartofler, belgiske pommes frites, fish & chips og kyllingespyd med pommes frites.

Spiralkartofler er store kartofler, som drejet ud på en pind og dyppet i en let tempuradej. Kyllingespydene kommer med belgiske pommes frites, som serveres med en syltet agurk og løgsalat samt en dip efter eget valg. Er du 'bare' sulten efter belgiske pommes frites, kan du få dem i et to go-kræmmerhus og med en valgfri dip.

Du kan smage de nye herligheder fra 18. november, hvor julemarkedet på Gammel Torv åbner.

Annonceret indhold

Nyeste