Nu åbner byens nye pizzabar - menukortet er klar og softicemaskinen er testet
BonDjorno er klar med pizza ad libitum, fadøl og cocktails
AALBORG: Det var en af de nyheder, I tog rigtig godt imod, da vi kunne fortælle, at byens får et helt nyt spisested.
Og nu er det blevet dagen før dagen, hvor BonDjorno åbner og byder på fri pizza, fadøl og cocktails.
Maskinen til softice er testet, skiltet over døren er sat op, og forvandlingen fra tapas-restauranten Roxana til pizzabar er fuldendt. Og der er rigtig meget at glæde sig til, når du går ombord i de mange pizzaer. Menukortet er nemlig klar og et kig viser hurtigt, at det rummer masser af sprøde fristelser til de pizzasultne.
BonDjorno bliver et uformelt spisested med lækre italienske pizzaer i både moderne og klassiske udgaver. Foruden at diverse pizzaer kan bestilles på almindelig vis, tilbyder BonDjorno også deres udgave af et ”feast”, oplyser PulpoBrands, der står bag det nye spisested.
Et BonDjorno “feast” består af et lille plateau, som bliver sat på bordet med en pizza. Når pizzaen er spist, kommer der en ny pizza i ny udgave, og sådan fortsætter det indtil du selv siger stop.
Du kan også få din pizza som takeaway på adressen, der ikke er helt uvant med pizzaer - nemlig Ved Stranden 5, hvor Romeo & Julie tidligere har ligget.
BonDjorno åbner i morgen, lørdag 6. maj klokken 17.
Du finder mere info og kan blandt andet se menukortet her på stedet facebookside.