Søgaards Bryghus får helt nyt koncept - det gode øl bliver dog. 
Mad & Drikke

Topsport, kager og godt øl: Søgaards brygger på store planer

Bryghus bliver delt i to - se her hvad der skal være 

09. januar 2023 kl. 19:04

AALBORG: De er kendt for deres gode øl, mad og hyggelige stemning. Men fremover kan du også få helt andre oplevelser på Søgaards Bryghus på C.W. Obels Plads.

Familien Søgaard, der i snart 20 år har drevet bryghuset i midtbyen, er nemlig nu klar til at løfte sløret for en stor forandring af spisestedet. 

Allerede på torsdag, 12. januar, kan du tage første del i selvsyn. Søgaards Bryghus bliver nemlig delt i to afdelinger og skifter i øvrigt også navn, skriver huset på Facebook.

Den første afdeling, som åbner torsdag, bygger på det nuværende gastropub-koncept, sådan at du fortsat kan drikke specialøl og få de klassiske retter, som stedet er kendt for. Samtidig øger man fokus på at være en sportsbar, hvor du kan se topsport i selskab med øl og mad. Fremover vil stedet være kendt som Hr. Søgaard. 

I den anden ende af det nuværende bryghus åbner en helt ny afdeling under navnet Fru Søgaard. Det er tanken, at det skal rumme byens fineste bageri, café og spisested, skriver familien på Facebook. 

På den nye og farverige café kan du gå ombord i surdejsbrød, boller og kager i alverdens afskygninger, smørrebrød, salater og meget mere.  

Fru Søgaard åbner efter planen i løbet af februar.

Annonceret indhold

Nyeste