Anne Christensen og Kristian Ishøy fra vinbaren D'Wine i Algade afholder lagersalg fra lageret i Nørresundby.
Mad & Drikke

Vinbar holder lagersalg - og giver gratis smagsprøver

Du både smage dine favoritter - og få udvidet smagshorisonten

13. marts 2023 kl. 09:44

AALBORG: Det kan godt være, vejret disse dage ikke ligefrem skriger af forår - men officielt bevæger vi os mod de varmere måneder. Og hvem ser ikke frem til snart at kunne nyde den lune forårssol med et glas køligt vin til?

Nu har du snart muligheden for at fylde vinreolen derhjemme op med både rosé, rød- og hvidvin. 

Sidst på måneden holder D'Wine lagersalg fra deres lager i Nørresundby, og her kan du finde både nye årgange af de vine, du allerede kender fra vinbaren i Algade samt helt nye vine, som D'Wine nu satser på. Heriblandt østrigsk vin.

God kvalitet til lav pris

- Mange har en tendens til at købe det, de kender, men det vil vi gerne udfordre, siger Anne Christensen, der er sommelier hos D'Wine.

Med foråret for døren satser D'Wine nu på vine med friske og frugtige smage, og her kan vin fra Østrig altså noget, fortæller Anne Christensen. 

- Der vil være et væld af smagsprøver til vores næste lagersalg, siger Anne Christensen, sommelier hos D'Wine.

- Lige nu er østrigsk vin meget in i restaurationsbranchen, fordi du får noget rigtig godt kvalitetsvin til nogle penge, hvor mange kan være med. Den tendens håber vi, almindelige vindrikkere også får øjnene op for.

De østrigske vine er typisk mere aromatiske og friske, fordi druerne er dyrket i et køligere klima end det, du for eksempel finder i Sydeuropa.

- Derudover er det vin, som ofte er lidt lettere, fordi der ikke er så meget alkohol i, siger Anne Christensen. Noget, der også er med til at gøre den østrigske vin mere "forårsagtig og ukompliceret."

Et væld af smagsprøver

Men det og meget andet, kan du selv få lov at smage, når D'Wine holder lagersalg sidst i måneden. 

Her vil både Anne Christensen og  Kristian Ishøy, der er indehaver D'Wine, hjælpe dig med at finde vin til forårsaftenerne på terrassen, den store middag eller hvad, du nu må have af anledninger til at skænke et godt glas vin.

- Folk kan få lov til at smage på alt det vin, de har lyst til, siger Anne Christensen.

Du finder D'Wines lager på Amalienborgvej 57-61 i Nørresundby, og lagersalget foregår fredag 24. marts klokken 15.30-18.00. Vil du besøge vinbaren D'Wine, finder du den i Algade 54 i Aalborg.

Annonceret indhold

Nyeste