Der er verdenspremiere i det ikoniske spejltelt ved Skråen i aften

AALBORG: Det er en oplevelse udover det sædvanlige, når de berømte artister folder sig ud i et forrygende show i spejlteltet ved Nordkraft.

- Majestique er den mest underholdende, elegante og afvekslende voksen-cirkusforestilling jeg har oplevet... 5 kæmpe store stjerner. Det er atmosfære for fuld udblæsning, sjovt, elegant voksencirkus inspireret af den gamle variete. Det er her og nu, det er live, det er fabelagtigt.

Sådan skrev anmelderne, da den canadisk/engelske cirkuskabaret Majestique sidste sommer havde verdenspremiere i det ikoniske, hollandske spejltelt Paradiso. Det skriver Skråen i en pressemeddelelse.

- Publikums begejstring var overvældende for mixet af spænding, nostalgisk romantik og den berusende oplevelse af Majestiques verdensklasseartister, der vil underholde, begejstre og overraske.

Nu kommer de igen med verdenspremieren på deres helt nye forestilling med forbløffende, farlig og komisk kabaret og ny-cirkus, står der også i pressemeddelelsen.

Du kan blandt andre opleve:

URSULA MARTINEZ - verdenskendt engelsk legende med vild komik og udfordrende magi.

DAREDEVIL CHICKEN fra Las Vegas vender tilbage med deres ufattelige sjove og særdeles rå slapsticks.

MICHAEL BETRIAN er et nyt, ungt topnavn, en af verdens førende diablo-kunstnere med et energisk disco diablo-show inspireret af John Travolta.

ROCKY LANES - sangerinden fra New York er en eksplosion af energi, stemme og fascinerende optræden.

CORNELIUS ATKINSON er en sand mester i luftnumre og akrobatikfærdigheder.

CABARET DÉCADANSE er tilbage direkte fra Montreal. En rullende, sexet og sjov dukkefest for voksne. Efter mange års turné verden over præsenterer disse sjove dukkeførere deres nyeste kreationer.

LUCKY HELL - højglamour australsk superstjerne-sværdsluger, der tager denne mystiske og gamle cirkuskunst til nye niveauer.

NATHAN & ISIS farlige akrobatiske teknik og en smule fræk britisk charme.

KATHARINE ARNOLD flyver ubesværet gennem luften. Denne storslåede cirkuslegende fra Cirque Du Soleil har næsten gjort det hele.

MELANIE CHY kombinerer den mentale strenghed fra en kampsportsmester og smidighed fra en olympisk gymnast med håndbalancering i en kæbefaldende rutine.

Der er verdenspremiere i aften klokken 21.

Du kan se de øvrige datoer og tidspunkter her på Skråens hjemmeside.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...