Eventsted er klar med en stjernerække af de nye og bedste navne

AALBORG: Er du til et godt grin - tilsat nogle af tidens bedste comedy-navne, så bliver Skråen et godt sted at søge hen i efteråret.

Spille- eller eventstedet har i årevis haft en position som en af landets allerbedste og førende scener for comedy, og nu bliver den position cementeret yderligere.

- Comedy sælger rigtig godt i de her år, siger leder af Skråen Jørgen Nissen.

Alene comedy-programmet byder her i efteråret på hele 20 shows med aktuelle brandnavne varme som Jan Hellesøe, Torben Chris, Christian Fuhlendorff og Thomas Warberg.

- Og så er der de helt nye navne, hvor Melvin Kakooza eksempelvis har to udsolgte shows, siger han og refererer til standupkomikeres to forestillinger på torsdag 12. september.

Af andre varme helt nye navne kan nævnes Mahamad Habane, Philip Devantier og lokale Nicolaj Lange. Og vil man gerne opleve fremtidens store navne, kommer DM i Stand Up 2019 forbi både med en indledende runde på fredag,13. september og med en semifinale 12. oktober.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...