Der vil være goodiebags til de hurtigste

AALBORG: Det populære luksus secondhand tøjmarked Mega Kup! er klar med en ny omgang 8. december klokken 12.00-15.00 i Freja Hallen, og arrangørerne bag melder om, at eventen denne gang har fået et julet tvist.

- Vi synes, at Mega Kup! Christmas Edition byder op til, at man som sælger har mulighed for at tjene lidt ekstra penge ind til de dyre decemberudgifter, fortæller Henriette Iversen, der er leder af Mega Kup! Aalborg.

- Som køber har man mulighed for at shoppe outfits til julefrokosterne, juleaften, nytår og hvad man ellers har af planer, og måske kan man også finde en julegave, fortsætter hun.

Pauline Bülow
Henriette Iversen står igen bag Mega Kup. PR foto

Derudover er Mega Kup! også i gavehumør og uddeler goodiebags til de første 50 besøgende piger, og så kommer julemanden også forbi og uddeler godter.

Freja Hallen vil være pyntet op til jul, der vil være en bod med kolde og varme drikke og julesnacks, og så vil der blive spillet masser af julemusik.

Der vil være i alt være 85 stande, hvor du kan købe tøj, sko, tasker og forskellige accessories. Det vil primært være private, der sælger ud af gemmerne, men du vil også kunne møde forskellige fashionbloggere og kendisser fra Paradise Hotel, som vil sælge ud af deres egen garderobe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...