Mette Hein lukker afdelingen på Kornblomstvej af hensyn til sig selv og familien. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>
Livet her

Mekini på Kornblomstvej lukker: Indehaver vil have mere tid til børnebørnene

Du kan stadig få skønhedsbehandlinger i Niels Ebbesens Gade

14. august 2022 kl. 15:05

AALBORG: Hudpleje- og skønhedsklinikken Mekini, der har afdelinger i Niels Ebbesens Gade og på Kornblomstvej, lukker i oktober sidstnævnte afdeling.

Klinikkens indehaver, Mette Hein, oplyser på Mekinis hjemmeside, at lukningen ikke skyldes kundemangel - snarere tværtimod.

- Vi er stadig booket op på Kornblomstvej, og jeg er simpelthen så taknemmelig for alle jer, der er kommet der år efter år, skriver hun.

- Men jeg er nødt til at lukke klinikken af hensyn til mig selv og min familie.

Mette Hein oplyser, at hun gerne vil have mere tid til sine børnebørn og resten af familien.

- Økonomisk bliver jeg hverken rigere eller fattigere ved at lukke Kornblomstvej. Men det kommer til at gøre en stor forskel indeni mig, lyder det fra Mette Hein.

Alle Mekini-pigerne flytter med til Niels Ebbesens Gade, og Mette Hein oplyser, at hun stadig vil komme i klinikken hver dag - dog med undtagelse af de dage, hvor familien kalder.

Den sidste åbningsdag på Kornblomstvej bliver 14. oktober.

Annonceret indhold

Nyeste