Hans Wendelboe Bøcher er klummeskribent.
Mennesker

Juleklumme: Driving Home for Christmas

22. december 2022 kl. 20:17

Hans Wendelboe Bøcher var i en årrække klummeskribent og journalist. I anledning af julen genoptrykker avisen to af hans klummer i løbet af december. I slutningen af måneden skriver Hans Wendelboe Bøcher en helt ny klumme.

Undskyld på forhånd, at jeg lyder som en vranten, gammel mand – i bedste fald som en ægte boomer:

Men da jeg var barn, havde luciapigerne levende lys i håret. Og på vej hjem fra julebesøg, faldt jeg – uden sele – altid i søvn på bagsædet af mors og fars stationcar, som i øvrigt hverken havde nakkestøtter eller airbags.

Som teenager lavede jeg vilde tricks og stunts på de gule og blå rulleskøjter – vel at mærke uden at være pakket ind i skjolde og skumgummi på knæ og albuer. Og i pølsemandens røde pølser var der både e-numre og surhedsregulerende ingredienser, som i dag er erklæret kræftfremkaldende og dødelige.

Men ingen af delene tog vi synderligt skade af!? Jeg fristes næsten til at hævde: Tværtimod og at det meste var sjovere, ”da far var dreng”.

Siden er både rynkerne omkring munden og de (enkelte) i panden, der ikke direkte understreger ansigtets smil, vokset i antal og dybde; sådan lidt Sean Connery-agtigt, hvis jeg selv skal sige det. Også min evigtunge kone, der ofte er blevet tippet 15-20 yngre, end hun faktisk er, mener at kunne spore ændringer i sin sarte teint.

Det sidste levner dog plads til en ny variation af julegavemuligheder fra mig til hende: Alskens cremer og vitaminsyrepæparater med aktive liposomer ligger lige til højrebenet. Men med årene har min altid økonomiske og fornuftige kone og jeg endeligt lært at følge vores eget princip om ikke at give hinanden julegaver (næsten, i hvert fald, men – shhh! –, det må hun ikke få at vide!). – Så dem må hun selv investere i – med penge fra vores fælles bankkonto.

Men det tydeligste tegn på forandring er, at den gamle julefloskel om at komme ”hjem til Jul” har fået nye fortegn.

Chris Rea crooner igen og igen om det i bilradioen, og i ”Nøddebo Præstegaard” giver Hans Kurt og Karin Nellemose julestemningen og gensynsglæden max gas, når studenten Nicolai kommer hjem til pastor Blicher.

For de fleste af os vil den store julemålestok, som alting holdes op imod, altid være skåret over mors vaniljekranse, fars brune kartofler og lyden af Disney’s Juleshow i barndomshjemmets trygge, julepyntede stue.

Men sidste efterår blev min drøm om, blot en sidste gang at komme ”hjem til Jul”, for evigt dømt til at være netop dét; en drøm – tilmed en uopnåelig en af slagsen, da mine forældre solgte mit – som i øvrigt også er min fars – barndomshjem. Dermed forsvandt ”mit Hjem”.

Heldigvis er min egen familie vokset med børn, hus, kat, hjørnesofa og egne, nye juletraditioner. Og, da ældstearvingen denne sommer flyttede til Aarhus, gav det nok et frit gæsteværelse, men også helt nye perspektiver på det at ”komme hjem til Jul”.

Om lidt kommer hun så ”hjem til Jul”; hjem til sin barndoms vaniljekranse, forhavens lyskæder, julekrybben på kommoden og alle intentionerne om, at alt skal være, som det skal være. Og jeg fryder mig, som bedstefaren i 80’ernes karamel-reklame: ”- Jeg husker stadig, hvordan jeg fik mit første bolche af min bedstefar … I dag er det mig, der er bedstefar …”.

Men med selvtilfredsheden og julefryden tårner sig samtidig bekymringerne.

Selvom jeg har opdraget min datter til at være fornuftig og ansvarlig, mærker jeg i dag – om muligt endnu stærkere end, da hun kom til verden – en enorm trang til at beskytte hende og holde hende fra alt det farlige:

- Pas nu på med levende lys i din lejlighed, hørte jeg mig selv formane hende, da hun for nylig ringede hjem for at fortælle om hendes og venindernes impulsive luciaoptog på studiet.

– Og hvor er det godt, at skoler og børnehaver i dag bruger LED-lys! Og husk nu sikkerhedsselen; også på bagsædet, når du kører med veninderne! Og husk cykelhjelmen, og … og…!

Jeg ved jo godt, at alt det er glemt, når hun og Chris Rea får øje på føreren i den anden bil, der også kører hjem, driving home for Christmas.

Sådan er det. Og sådan skal det nok være. Glædelig Jul!

Annonceret indhold

Nyeste