Klaus Grønning fra Aalborg gik fra fast høj løn til elev som snedker. Nu er han udlært og sin egen mester.
Mennesker

Klaus fik nok af skjorte og slips: Nu er han håndværker og mester

Med 35 mand under sig, faste arbejdstider og årlige budgetter stoppede Klaus Grønning op. Var det det, han ville med sit liv? Nope, der skulle savsmuld i stedet for lommeuld under neglene

14. januar 2023 kl. 18:54

AALBORG: Der måtte være mere til arbejdslivet end excel-ark og budgetter. Begge dele hang efterhånden Klaus Grønning langt ud af halsen. Jobbet som mellemleder i trykkeriet på Nordjyske var blevet rutine, og der skulle ske noget. Det måtte meget gerne være noget med håndværk, og et møde med en særlig spændende dansk designstol i træ gjorde udslaget.

Stolen var Wegeners The Chair, som blev verdensberømt, da den blev brugt af John F. Kennedy og Richard Nixon i en debat, forud for valget i 1960.

- Det er alle snedkeres våde drøm at have udviklet sådan en stol. Stolen er designet med et meget fint samlet rygstykke, hvor det buer ud på armlænet, der er flotte koniske ben, og den har et meget enkelt og smukt udtryk. Det er så svært at lave og dog meget enkelt og æstetisk. Dengang vidste jeg ikke, hvordan man lavede stolen.

- Det gør jeg i dag, siger Klaus Grønning.

Klaus Grønning fra Aalborg gik fra fast høj løn til elev som snedker. Nu er han udlært og sin egen mester.

Han er i dag selvstændig og har været det siden 2015, hvor han overtog et helt snedkeri, der nu hedder Grønning Maskinsnedkeri ved det gamle limfjordsværft.

Fra slips til  faglært

Vejen til snedkermester begyndte som ufaglært på Nordjyskes trykkeri, hvor han alligevel hurtigt steg i graderne og blev mellemleder. Men det var gået lidt for stærkt, og han havde ikke sig selv med. Pludselig stod han med et ansvarsfuldt job og ny familie. Men uden en uddannelse.

- Jeg så mig selv som ung 29-årig nybagt far. Jeg havde ingen uddannelse udover den gymnasiale. Jeg havde dog allerede fået en lederuddannelse og et lederjob. Økonomien var på plads, men jeg kunne ikke se mig selv i det liv. Det føltes som om, at tiden stod stille, samtidig med jeg havde masser af bolde i luften. Men det var ikke mine bolde, og jeg havde behov for at gå mine egne veje, siger Klaus Grønning.

Klaus Grønning overtog snedkeriet og maskinerne efter snedkermester Steen Pedersen.

- Jeg måtte sætte min egen kurs mod det ukendte, der trak i mig. Noget, jeg bedre kunne forholde mig til mere end et fast job med en chef og et ansvar.  Måske det var min egen personlige walk-about, jeg trængte til at få eksekveret, siger den nu 42-årige snedkermester.

Men hans walk-about foregik ikke i Australiens buskland, men på en skolebænk i Hjørring.

- Jeg fandt hurtigt ud af, hvad der skulle til for at blive møbelsnedker, og så gik der ikke mere end tre måneder, før der var plads på skolen, og jeg havde sagt jobbet op, fortæller han.

Hård omstilling

At begynde på teknisk skole og skulle bruge sine kreative evner var lige det, der passede Klaus Grønning.

- Det var noget af en omvæltning at gå fra en flot løn på Nordjyske til at være på lærlingeløn. Og så var det et kæmpe kulturchok, da jeg efter tre måneder kom i lære og fik en mester og pludselig var nederst i hierarkiet, siger han.

- Det var sgu hårdt, når jeg før havde bestemt det meste. Og så det mentale og fysiske på grund af manuelt arbejde og ændrede arbejdstider. Jeg skulle lige pludselig møde klokken syv om morgenen og var øm i hele kroppen helt ud til stive fingre. Kort sagt, jeg var helt rookie og grønskolling til det at være håndværker, siger Klaus Grønning.

Men det var stadigvæk det helt rigtige.

Klaus Grønning arbejder også med overskudstræ blandt andet fra idrætshaller for at skabe sig en mere bæredygtig profil i sit Fragment Studio.

-  Jeg kom til at elske alt ved det at være håndværker. At fremstille noget med mine egne hænder. At være kreativ var lige præcis det, jeg havde savnet i mit liv, siger han.

Sølvmedalje

Uddannelsen gik forrygende, og han sluttede af med en sølvmedalje for sin svendeprøve. Efter uddannelsen havde fik han kontakt med en snedkermester, som tilbød Klaus at leje sig ind hos ham.

- Snedkermester Steen Frederiksen havde et lille snedkerværksted på det gamle limfjordsværft med alt i snedkerværktøj og maskinpark. Det ville han gerne dele for at holde udgifterne nede. Da aftalen var i hus, fik jeg allerede den første opgave, som gav husleje og løn af sig, siger Klaus Grønning.

Håndværket og kærligheden til træ driver Klaus Grønning. Her med et spisebord lavet af gulvet fra en sportshal.

- Det var så megafedt at se den første rigtige lønseddel af egen hånd. Så en stor tak til den nu pensionerede snedkermester, siger Klaus Grønning, der ét år efter at have lejet sig ind overtogt snedkeriet.

Derefter gik det stærkt med ordrer alle steder fra.

- Jeg har sidenhen lavet blandt andet prototyper for Skagerak, indbyggede reoler, erhvervsborde, cafeborde, sofaborde og spiseborde og restaureringer for forsikringsskader.

Nu har han drevet Grønning Møbelsnedkeri i syv år, og han kigger sig ikke tilbage, har ikke fortrudt. Og han opfordrer alle, der måske er fanget et sted, de ikke føler sig hjemme, til at bryde ud og følge drømmen.

Arkitekt Hans J. Wegner tegnede The Chair og viser, hvordan ryglænet er foldet ind og aldrig kan skilles ad igen. - Jeg kunne simpelthen ikke regne ud, hvordan den var lavet. Den havde bøjede armlæn, og jeg tænkte, det kunne da være fedt at få indblik i sådan noget. Senere så jeg den samme stol i en temalørdag på DR2 og havde derefter ingen tvivl om, at her var noget, jeg kunne bruge mine forholdsvis grønne og kreative hænder på. Og kort efter var jeg solgt til træet og indblikket i at kunne forme det, siger Klaus Grønning.

Annonceret indhold

Nyeste