Klumme: Om helligdage og den 3. Limfjordsforbindelse

Jeg har aldrig set noget lignende.

Jeg kniber mig selv i armen. Det er helt uvirkeligt med egne øjne at opleve, hvordan regeringen finder fuld finansiering til den 3. Limfjordsforbindelse, krone for krone. Jeg er blevet lukket ind, helt ind, i det fortrolige rum til politikudvikling.

Herinde hvor en bedre fremtid for Danmark skabes. Hvor den innovativehenovermidtenregerings historiske ambitioner og ansvarlighed kan udfoldes. Hvor der tænkes tanker og rækkes ud efter løsninger, der ikke før var mulige.

Det er det rum, vi er i.

Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og Lars Løkke sidder foran os i skrædderstilling, lukkede øjne, hinanden i hænderne. Fuldt koncentreret, i kontakt med de energier i universet, som guider nyskabende regeringskonstellationer henover midten. Luften er tyk, ikke bare af røgelse, men af nytænkning, politisk mod og indsigt. Man kan skære i den, så meget ansvarlighed er her.

Dybe indåndinger, langsomme åndedrag.

De er helt og aldeles i takt.

De er ét arbejdsfællesskab.

Finansieringsløsningen kan komme til dem hvert øjeblik og tak for det. En ny Limfjordsforbindelse har hastet i 50 år og aldrig været mere akut end nu. Den koster mindst 7,3 mia. kroner, og de skal fremskaffes fluks, det går ikke at udskyde mere, bare fordi man ikke kan finde pengene. Den 3. Limfjordsforbindelse er vital, ikke blot for Danmark, men for Skandinavien, det siger Dansk Industri, Dansk Metal og politikere fra regeringspartierne selv.

Nordjylland er på nippet til at knække midtover, siger de.

Ja, værre endnu, faktisk.

Vi risikerer, at Vendsyssel bliver et nyt Lolland-Falster, sagde en af SVM-koalitionens MF’ere for nylig. Den risiko må vi ikke løbe. Den skæbne skal vi undgå, det tror jeg selv lollikkerne og falstringerne er enige i.

Man kan vanskeligt forestille sig en mere brændende platform.

- Uden nye kilder til finansiering går regnestykket ganske enkelt ikke op, lyder det pludseligt.

De er vågne, og de er afklarede.

- Hvis ikke vi reformerer, prioriterer og får endnu flere i arbejde, må vi slække på de ambitioner, vi har sat for vores samfund, siger Frederiksen, Ellemann og Løkke i kor og forklarer fuldstændig synkront, at med al respekt og i al stilfærdighed, er den eneste realistiske finansieringsmodel for en 3. Limfjordsforbindelse at afskaffe to, to en halv, måske tre helligdage et år eller sådan noget.

Det kan umuligt afgøres, hvem der fik idéen.

De fik den samtidigt, og det siger de med rank ryg.

De bar løsningen ud i rummet sammen.

Og de ved, det er et usædvanligt forslag, men det er også en usædvanlig tid og det er faktisk et lille offer og de har ikke hørt andre komme med bedre forslag og det er helt normal praksis i Folketinget, at partier, som er med til at bruge penge på politiske aftaler, også tager ansvar, og at lede et land handler ikke altid om at gøre det, der er populært, men om at gøre det, der er rigtigt for at tilvejebringe finansiering. Og de har faktisk stor respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsmarkedets parter.

- Det kan også sagtens være søndage, siger de.

Også synkront.