Den lyserøde latte kalder næsten på en veninde-kaffe.
Mad & Drikke

Nu kan du få en lyserød latte i Aalborg

Den lyserøde farve skyldes en helt særlig ingrediens

21. august 2023 kl. 11:12
Opdateret kl. 11:42

Måske ser vi stadig verden i lyserød efter Barbie-filmen løb over der store lærred, men dén her kaffe har altså fanget vores opmærksomhed.

En lyserød latte - what's not to like?

Den særlige lyserøde latte er landet på menukortet hos På Fjorden og hedder "Beethroot Latte", fortæller indehaver af På Fjorden, Nikola Lang.

 - Vi er blevet inspireret til at hente den med hjem på vores sommerferie. Her rejste vi rundt i Europa, hvor vi søgte inspiration hos mange andre caféer. Vi var nysgerrige på, hvordan de serverede kaffe, siger indehaver af På Fjorden, Nikola Lang.

- Vi ville gerne skaffe noget helt specielt til vores café i Aalborg.

En rødbede latte

Idéen stammer oprindeligt fra England, fortæller hun også. Og der findes en naturlig forklaring på den fine, lyserøde farve.

- Den er lavet på økologisk røbedesaft-pulver med lidt ingefær og kokos. På den måde er den et sundt alternativ for almindelig latte, der indeholder en masse fordele samt giver den flotteste farve, siger hun.

Den er både vegansk og koffeinfri, oplyser hun. 

Kaffen har en bismag af ingefær, rødbede og kokos. Du finder caféen På Fjorden på Akvavitvej 23.

Annonceret indhold

Nyeste