Vibika Henningsen lægger vægt på, at hendes nye frisørsalon skal være et hyggeligt sted at være for kunderne.
Mennesker

Vibika går all in på sin nye frisørsalon - her er både luksus og hurtigklip

Det handler om at ramme kundernes behov, derfor er åbningstiden også flydende

10. maj 2023 kl. 18:38

AALBORG: Jeg er til for kunderne.

Sådan er holdningen hos Vibika Henningsen, der netop har åbnet frisørsalon Vibikas House of Hair i Skalborg.

Hos Vibikas House of Hair handler det om negle, klip og styling. 

Og for dig som kunde betyder det helt konkret, at hun lader åbningstiderne være flydende, og at hun nu også tilbyder hurtigklip til dem, som har travlt og ikke kommer for at få luksusbehandlinger med massage, hårkur osv.

- Jeg har altid kunden i centrum, og service er rigtig vigtig for mig. Både overfor kunder, der har travlt og kun kommer for at blive klippet - og overfor dem, der har god tid og kommer for at få mere luksus, siger Vibika Henningsen.

 - Og jeg er vant til lange arbejdsdage, så her er åbent til den sidste kunde er ude af døren. Det er vigtigt for mig at tilbyde tider, der passer til den enkeltes behov.

En livsstil at være selvstændig

Hun har åbnet frisørsalonen i tilknytning til familiens hjem på Thøger Larsens Vej. Og netop familien har spillet en afgørende rolle i livsvalget om at være selvstændig, noget 45-årige Vibika Henningsen har været indenfor forskellige brancher i hele sit arbejdsliv. 

Frisør Nikolaj Selmar Langer arbejder også i salonen, der netop er åbnet.

Siden 2018 som frisør med salon på Forchhammersvej, som hun nu er flyttet fra "for at opfylde ønsket om noget nyt og større".

- For mig er det en livsstil at være selvstændig. Jeg har masser af energi og kan godt lide at træffe beslutninger, men det går kun, fordi jeg har stor opbakning fra min familie, siger hun, der får masser af støtte fra sin samlever og hans to sønner.

- Og mine to døtre har altid været meget på mine arbejdspladser, de har været med mig hele vejen. Min store pige på 19 år sagde for nylig, at det har hjulpet børnene til at være udadvendte og servicemindede. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for.

Uddanner sig også til kosmetisk tatovør

Hos Vibikas House of Hair møder du også frisør Nikolaj Selmar Langer og snart også en elev, der er i gang med uddannelsen til negletekniker.

- Jeg er selv ved at uddanne mig til kosmetisk tatovør, jeg har altid drømt om at arbejde med permanent make-up som eksempelvis bryn og eyeliner, siger Vibika Henningsen.

- Jeg regner med at samarbejde med modeller til sommer, og jeg forventer, at jeg kan tage imod de første kunder omkring jul.

Her og nu handler det dog om at komme godt i gang i salonen, der har fokus på klip, styling og negle.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at møde kunderne her i Skalborg. Fælles for alle er, at de skal nyde at være her, siger hun.

Du finder Vibikas House of Hair her på Thøger Larsens Vej i Skalborg.

Salonen er åbnet i dag, onsdag, og Vibika Henningsen fejrer det med åbent hus 2. juni klokken 16 til 19.

Du finder Vibikas House of Hair på Thøger Larsens Vej 22 i Skalborg.

Annonceret indhold

Nyeste