Yndlingssteder: Niels Erik og Louises Plads

Jeg møder Niels Erik Sloth på en kold og grå dag. Vi sætter os på en bænk i midten af Louises Plads. 

Louises Plads er hans yndlingssted. Jeg spørger ham hvorfor.

- Jeg kan godt lide den uperfekthed, der er omkring Louises Plads, siger han.

Niels Erik Sloth syntes lige for tiden, at pladsen er meget gold. Der kunne måske godt være lidt mere græs.

- Det er et meget "fliset" område, siger han.

Han har vinduer lige ud til Louises Plads og bor sådan set lige op og ned af den. 

På hjørnet til højre for os ligger Klaverstemmeren. Niels Erik Sloth synes, at det er behagligt at se på de mennesker, der arbejder i klaverstemmeren, som en gang imellem slæber klaverer ind og ud af butikken.

Vi spiser hindbærsnitter fra Slotsbageren og drikker varm æblejuice af kopper med blomster på. Alle Niels Erik Sloths kopper er prydet med blomster. Det er meget vigtigt med en god hank, fortæller han.

- Det kommer nok af min interesse for design, som jeg studerer på Aalborg Universitet, siger han.

Vi får øje på gadeskiltet, hvorpå der står Louises Plads. Jeg fortæller Niels Erik Sloth, at der under hvert et gadeskilt i Aalborg er tilknyttet en lille fortælling.

- Kong Christian den 9. Dronning Louise født 1817 - 1898, læser han højt.

Vi har lidt svært ved at se, hvad der står, da der gror efeu over årstallet.

Vi finder frem til, at pladsen er navngivet efter dronning Louise og det samme er gaden Louisesgade.

Vi kaster vores blik på springvandet med sin trappeform. Niels Erik Sloth synes, at vandet, der render ned, giver den bedste lyd. Og han fortæller, at han elsker at sidde og lytte til vandet.

Han har ofte efter en løbetur brugt gelænderet til at strække ud på og kan godt lide, at der ikke er så mange, der bruger pladsen bortset fra, når der er arrangementer. 

Pladsen kan ændre form og udseende - en form for transformation. For eksempel når der afholdes loppemarkeder, eller når gartnerne udskifter blomsterne i de store krukker. 

- Det dufter så godt, siger Niels Erik Sloth. 

Fordi der er så mange initiativer på Louises Plads, synes han egentlig ikke, at der behøver at være så meget grønt

- Området bliver præget af lydene og duftene. Jeg syntes simpelthen, det bare er sådan et fint sted, fortæller han.

Selv rytterstatuen transformeres. Under corona havde rytteren og hesten mundbind på.

Niels Erik Sloth siger, at folk er virkelig gode til at dekorerer rytteren. Niels Erik Sloth syntes ikke, at det er hærværk, men en form for hygge.

Arkitektonisk er han ikke særlig fascineret af de røde murstensbygninger, som der omfavner Louises Plads. Lyden reflekterer meget på væggene, hvilket han synes, er lidt fedt, fordi man bliver opmærksom på lyd. 

- Men nogle gange er det lidt træls, hvis man bare gerne vil have, at det er stille. Der er ikke rigtig noget, der er stille på Louises Plads, forklarer han. 

En ulempe ved Louises plads er alle de biler, der kører igennem den.

Men nu, hvor det er hans yndlingssted, slutter vi af med dette. Alle historierne, der knytter sig til Louises Plads, gør pladsen speciel for Niels Erik Sloth.

For eksempel alle de mennesker han har mødt her, de mennesker han har krammet farvel her, og når han skal ned til Aalborg station, så går han altid forbi Louises Plads.