På villavejen bag McDonald's producerer Mette Engdal Nørgaard tonsvis af sirup og marmelade

AALBORG: Du har med stor sandsynlighed kørt forbi masser af gange uden at have nogen anelse om, at der bare få meter fra McDonald's på Hobrovej ligger en marmeladefabrik.

Men den er god nok. I et baghus på Thøger Larsens Vej bliver der hvert år ved håndkraft produceret mange ton frugtsirup og marmelade. Noget bliver solgt i den lille butik ved siden af fabrikken, noget på nettet, men langt hovedparten bliver solgt i specialforretninger over hele landet.

- Det er bygget som et tømrerværksted, og siden blev det autoværksted, og nu er det altså bygget om til marmeladefabrik, fortæller Mette Engdal Nørgaard, der er marmelademester og indehaver af Sorring Bær.

Katrine Schousboe
Det tager en god lang arbejdsdag at lave 1100 glas tomatmarmelade til Arla Unika - Mette Engdal Nørgaard begyndte at varme gryderne op kl. 06.30. Foto: Kim Dahl Hansen

Grib mulighederne

Hun har entusiasme og smil i stemmen, og der er også masser at være begejstret for. Men historien om marmelade-virksomheden begynder i virkeligheden et helt andet sted og delvist i en anden tid. For det er også historien om en kæde af de tilfældigheder, som tilværelsen ofte er fuld af, store livsomvæltninger og et opslag i Brugsen.

- Jeg er nok sådan en, der er god til at gribe de muligheder, der opstår. Og det seneste år er det stukket helt af med fabrikken, fortæller Mette Engdal Nørgaard, som ikke lægger skjul på, at det ingen steder stod skrevet, at hun skulle være selvstændig eller for den sags skyld lave marmelade - men at hun i dag ikke vil bytte det væk for noget.

- Mine børns far og jeg havde været udstationeret nogle år i USA i forbindelse med hans job. Da vi kommer tilbage til Danmark, skal vi finde et sted at bo. Vi kørte ret tilfældigt gennem landsbyen Sorring uden for Silkeborg, og der var et til salg-skilt ved et nybygget hus. Det var weekend, så vi kunne godt gå rundt at kigge lidt, og det var så det. Vi købte huset og flyttede ind uden at kende nogen eller byen, fortæller hun.

En af de første dage i huset havde de besøg, og en af gæsterne gik en tur og kom tilbage med et glas solbærmarmelade.

- Jeg spurgte lidt forundret, hvor det kom fra. Og det viste sig at være huset på den anden side af gaden, hvor frivillige i byen havde lavet en marmeladeproduktion. Jeg udbrød for sjov, at der måtte jeg over at arbejde, lyder det.

Katrine Schousboe
Alt der kommer ud fra Sorring Bær er håndarbejde - lavet af Mette Selv. Foto: Kim Dahl Hansen

Egen marmeladefabrik

Inden længe var der et opslag i Brugsen, at de søgte en medarbejder 15 timer om ugen. De følgende tre år var den medarbejder Mette, som også har en uddannelse som levnedsmiddeltekniker med i bagagen.

- Så hørte jeg, at de måske ville sælge, og pludselig ejede jeg så en marmeladefabrik, fortæller hun grinende.

Den første tid var en masse slid og ikke ret mange penge, for det gik hurtigt op for Mette Engdal Nørgaard, hvor meget tid og kræfter, de frivillige havde lagt i produktionen.

Og efter godt et år døde børnenes far pludseligt.

- Jeg kan faktisk ikke huske noget fra de år efter, for jeg skulle have tilværelsen tilbage på skinner - med arbejde og tre børn, jeg også skulle tage mig af. Men heldigvis havde jeg en rigtig god bank og revisor, som sagde, jeg ikke skulle bekymre mig om pengene, for vi skulle nok finde ud af det, og pludselig var der også en lille fremgang i virksomheden, forklarer hun.

Katrine Schousboe
Fabrikken og tilhørende butik ligger blot et stenkast fra McDonald's. Foto: Kim Dahl Hansen

Ny mand, ny by

Med tiden mødte hun en ny mand - med hus i Skalborg. Og hun måtte tage en beslutning om fremtiden for familien og fabrikken, for Sorring Bær havde nået en størrelse, hvor den havde brug for mere plads for at udvikle sig. Den plads var der i det tidligere værksted bag kærestens villa på Thøger Larsens Vej .

- Jeg mødte nogen modstand i Sorring, over at jeg ville flytte fabrikken. De syntes ligesom, at det var deres i byen, selv om jeg ejede den. Men det er mit liv og min virksomhed, så jeg måtte stå fast, og vi rykkede nordpå.

Men én ting er at flytte tre børn og lave en sammenbragt familie langt væk fra skole og venner, noget andet er at flytte en marmeladefabrik.

- Der var en del bøvl i begyndelsen. Vi havde renoveret lokalerne, men så viste det sig, at marmeladegryden ikke kunne komme ind ad døren, så vi måtte brække en del af væggen ned, flytte gryden ind og bygge op igen, pudse og sætte fliser op. Da jeg så skulle starte produktionen, virkede gryden ikke, fordi det firma, der havde haft en til reparation, havde samlet den forkert. Skal vi ikke bare sige det sådan, at firmaet kom meget hurtigt herop og lavede gryden på stedet, ler hun.

Katrine Schousboe
I butikken kan man få alle de forskellige varianter af sirup og marmelade, Mette Engdal Nørgaard producerer. Foto: Kim Dahl Hansen

Arla og Michaud

De seneste år er det lysnet gevaldigt.

Sorring Bær har fået vind i sejlene, og Mette Engdal Nørgaard synes endelig, hun er kommet til et sted, hvor hun har lidt mere overskud til at tænke over, hvordan hun kan skubbe virksomheden yderligere frem. Hun har fået en samarbejdsaftale med firmaet Spiritium, der laver cocktailpakker, hvor sirupper fra Sorring Bær indgår og med Volsted Distillery, som også sælger hendes varer. Hun laver specialmarmelader for Arla Unika og for den dansk-franske kokkelegende Michel Michaud.

- Da corona kom, så det virkelig sort ud, og jeg nåede lige at tænke "nu gider jeg simpelthen ikke mere", for jeg arbejder gerne 50-60 timer om ugen. Men jeg tænker af og til, at det er, som om nogen holder hånden over mig, for så kom nogle af de her samarbejder lidt dumpende, og i det seneste regnskabsår har jeg mere end fordoblet omsætningen i forhold til året før. Det er nu, det er blevet sjovt, og jeg elsker at stå op til mit arbejde hver dag - også når det er 60 timer, siger hun med en fasthed, der ikke levner tvivl om, at hun mener det.

- Jeg er ikke ret god til dovenskab, jeg fungerer bedst, når der sker noget og er lidt under pres, og jeg havde aldrig nogensinde troet, jeg skulle være selvstændig, men jeg elsker den frihed, det giver, og at jeg kun skal stå til ansvar overfor mig selv.

Katrine Schousboe
Sidste år blev der produceret omkring 100.000 enheder i glas og flasker hos Sorring Bær. Foto: Kim Dahl Hansen

Én uges ferie

I produktionslokalet står to store gryder og bobler med grønne tomater i tern.

Mette Engdal Nørgaard begyndte kl. 06.30 i morges med at varme op, og hun er først færdig med de 1100 glas tomatmarmelade til Arla sidste på dagen. På bordet står en stor skål med de vaniljestænger, hun er ved at dele og tager korn ud af. Siden skal der puttes en stang i hvert glas, inden marmeladen hældes over.

- Det er det, man kan som lille producent. Det er håndarbejde, forklarer hun.

Det forgangne år har været lidt crazy, for hun har ene kvinde og ved håndkraft produceret omkring 100.000 enheder. Dertil kommer papirarbejde, markedsføring, rengøring og alt det andet, der følger med at være iværksætter.

- Jeg skulle have haft tre ugers sommerferie, men endte med én uge. Og den del kan jeg godt mærke, at jeg skal have fundet en løsning på, for ellers går det galt for mig, lyder det ærligt.

Juleferien gik lidt bedre, hun holdt computeren slukket, men brugte så tid på at reparere fuger på gulvet i produktionen.

Løsningen, håber hun, kan være at ansætte en medarbejder, for selv om hun elsker de mange timer i produktionslokalerne bag villaen, så kan det til tider også være lidt ensomt, og hun vil også gerne have frigivet tid til at kunne lægge lidt flere planer for, hvordan hun kan udvikle Sorring Bær.

- Jeg er lidt sårbar, hvis en af mine større kunder forsvinder. Så jeg skal have skabt nogle flere ben til firmaet at stå på. Det skal jeg gerne have frigivet tid til at kigge på, og så skal jeg nok også øve mig i at holde lidt fri ind imellem, siger hun.

Aalborg har masser af seje iværksættere. Her kan du f.eks. læse om Karina og Jeanette, der er i fuld gang med at åbne en smykkecafé på Østerbro.

Katrine Schousboe
I hundredvis af vaniljestænger er blevet delt og kornene taget ud - stængerne blev derefter fordelt i de 1100 marmeladeglas. Foto: Kim Dahl Hansen
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...