Mike Dahl Giversen, indehaver af Mikma ApS, har på kun tre år opbygget en succesvirksomhed med 3-cifret millionomsætning.
Livet her

Mikes hobbyprojekt blev pludselig en af Danmarks største

På to år er Mike Dahl Giversens virksomhed forvandlet fra hobbyprojekt til en af Danmarks største i solcellebranchen

09. december 2022 kl. 19:42

SVENSTRUP: Mike Dahl Giversen skal stadig knibe sig i armen for at forstå, hvad det er, han har skabt. Hans virksomhed er på rekordtid blevet en af landets største i solcellebranchen.

- Jeg ville egentlig bare kunne leve af det. Nu har jeg ni ansatte. Det er meget svært at forstå, at det er gået så stærkt det hele, siger Mike Dahl Giversen, indehaver af Mikma Aps, der sælger solcelleanlæg.

Han er 32 år og har tilsyneladende pæren helt rigtigt skruet på. Mike bestod sin uddannelse som energiingeniør med topkarakter, blev hurtigt projektchef i et større firma og var derefter chef i Kina i tre år. Kina er verdens største producent af solcelleanlæg.

Mike ville gerne ind i den branche. Han startede derfor Mikma ApS for to et halvt år siden, da han kom hjem til Danmark. 

I august ansatte Mike Dahl Giversen (tv.) sin gode ven, Casper Rosa (th.), som salgschef hos Mikma ApS. Casper var egentlig skolelærer i blandt andet fysik. Det har vist sig at være en fremragende ide. Han er god til teknikken bag solcellerne og dygtig til at kommunikere med kunderne.

Brandvarm branche

I starten ekspederede han kun et par ordrer om ugen, men for cirka et år siden, gik den ikke længere. Verdenssituationen havde gjort solcellebranchen brandvarm, så han sagde sit gode faste lederjob op. 

- Jeg kunne mærke, at jeg havde lyst til udelukkende at satse på min egen virksomhed og forsøge at skabe noget selv, siger Mike Dahl Giversen.

Han forventer, at Mikma i år omsætter for et 3-cifret millionbeløb. 

Se også
Går du i solcelletanker? Så er du ikke den eneste
Se også
Bitter strid kan knuse Aalborg-firma: - De bruger mafiametoder
Se også
Mike har altid haft fart på
Annonceret indhold

Nyeste