Flere medier erfarer, at den danske stjernespiller skal spille for Aalborg Håndbold
HÅNDBOLD: Danmarks største håndboldstjerne Mikkel Hansen er på vej tilbage til dansk håndbold.
TV 2 SPORT breakede som de første, at verdensstjernen skifter til Aalborg Håndbold fra 2022 på en tre-årig aftale. De oplysninger har NORDJYSKE også fået bekræftet.
Hverken Mikkel Hansens nuværende klub, Paris SG, eller Aalborg Håndbold har ønsket at kommentere oplysningerne.
Ifølge NORDJYSKEs oplysninger forhandler aalborgenserne også om at sikre sikre sig en anden dansk landsholdsspiller i skikkelse af Mads Mensah, der i øjeblikket spiller for Flensburg-Handewitt. Han har som Mikkel Hansen kontraktudløb i 2022
Dermed rækker Aalborg Håndbold for alvor ud efter den europæiske top, hvor direktør Jan Larsen har luftet en drøm om at føre holdet til Final4 i Champions League.