Mille Borregaard Moss hjælper dig her i juletiden med indpakning og vejledning hos Imerco på Boulevarden - mød hende her

AALBORG: Byens butikker er i disse dage fyldt med juleassistenter, der skal hjælpe til midt i travlheden. Med sit store smil hjælper Mille Borregaard Moss med indpakning og vejledning hos Imerco på Boulevarden, som i år har gjort lidt ekstra for at holde jul uden trængsel, alarm og uden kødannelse. I butikken er der blevet indført konceptet julepris, hvor man er garanteret, at priserne er de samme i hele december måned, så man allerede nu kan få købt gaverne med ro i maven. Byttetiden er også blevet udvidet, så gaverne kan byttes helt frem til 24. marts.

Hvis jeg siger Aalborg, hvad får det dig til at tænke på?

Det første, jeg tænker på lige nu, når du siger Aalborg, er den hyggelige stemning i gaderne her til jul.

Den smukke julebelysning i gaden, duften af brændte mandler og altid glade mennesker i butikken.

Niels Skovmand
Mille Borregaard Moss er klar til indpakning i butikken. Foto: Henrik Bo

Hvilke steder betyder noget særligt for dig i Aalborg?

Jeg flyttede til Aalborg for et års tid siden i forbindelse med studiestart, og føler mig derfor stadig nogle gange ”ny” i Aalborg.

Men et sted, der betyder meget for mig, er selvfølgelig Imerco-butikken, hvor mine altid søde og smilende kollegaer kan bringe et smil frem.

Desuden synes jeg, at Gammeltorv er så hyggelig her til jul – hvis man ikke er i julestemning, så kommer man det i hvert fald.

Hvilke personer i Aalborg betyder noget særligt for dig?

Min familie bor længere nordpå, men de betyder selvfølgelig også noget helt særligt.

Her i Aalborg er det især mine veninder, studiekammerater og selvfølgelig mine søde kollegaer i Imerco, som betyder noget helt særligt.

Hvad er det bedste ved at stå i butik her i julen?

Det bedste ved at stå i butik til jul er helt sikkert stemningen.

Man kan tydeligt mærke, at folk er i julestemning, og det smitter bare af på humøret.

Det bliver til mange hyggelige snakke og smil, som bare gør min dag god.

Hvor går du hen i Aalborg, hvis du skal i julestemning?

Det har jeg vist allerede svaret lidt på.

Når jeg skal i julestemning, går jeg hen til Gammeltorv, hvor der plejer at være julemarked, men på grund af corona er der i år pyntet op med hundredvis af juletræer og julelys, der er så hyggeligt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...