Cembrit med hovedkontor i Aalborg er solgt til stor schweizisk konkurrent

AALBORG: Cembrit, der har hovedkontor i Aalborg, er blevet overtaget af konkurrenten Swisspearl, som er en familieejet virksomhed.

De to virksomheder har sammenlagt 2600 ansatte.

Cembrit-koncernen har milliardomsætning og kontorer i en række lande og er en af de største europæiske producenter af tag- og facadematerialer i fibercement. Virksomheden har 1400 ansatte.

Næststørst i Europa

Sælger er den svenske kapitalfond, Solix, der købte Cembrit for syv år siden. Den nye ejer, Swisspearl, er en familieejet virksomhed. Det betyder meget.

- Jeg tror, at vores nye ejer skaber ro om ejerforholdene langt ud i fremtiden og gør, at vi bedre kan træffe langsigtede beslutninger, når vi ved, at vi ikke skal sælges på et tidspunkt, siger Jørn Mørkeberg, koncernchef i Cembrit.

Salget sker med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2022 og danner den næststørste fibercementproducent i Europa.

Salgsprisen ønsker ingen af parterne at oplyse.

Læs interview med Jørn Mørkeberg på nordjyske.dk og hør et bud på, hvad salgsprisen kan have været.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...